

Ifølge forfatter Kasper Støvring er listen over Europas problemer lang: at Europa ikke kan forsvare sig selv, man har satset på grøn omstilling og neddroslet atomkraft, der er spørgsmålet om Europas grænser og indvandring, vækst og overregulering og afhængigheden af Kina. Europa er splittet og spørgsmålet er, hvordan man bliver en samlet magtfaktor. Det sætter gang i diskussionen rundt om bordet. Vi ser også på. hvem der har overhånden i Ukraine og vi kigger mod USA, hvor Anders Agner, chefredaktør på magasinet Kongressen siger: "Ifølge Trump går det fantastisk, men tallene viser noget andet, at Trump ikke er populær i befolkningen, at der ikke er styr på fødevarepriserne, at han kan tabe Huset til midtvejsvalget til november og nu er Senatet også i spil og det er dårligt nyt". Medvirkende: Marlene Wind, professor KU Kasper Støvring, forfatter bl.a. aktuel med bogen "Tragisk realisme" Solveig Gram Jensen, international korrespondent og souschef på Berlingskes udlandsredaktion Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet Anders Agner, chefredaktør på magasinet Kongressen Isabel Bramsen, lektor i freds- og konfliktstudier på Lunds Universitet Kristian Madsen, kommentator Arne Lohmann Rasmussen, analysechef i Global Risk Management
Kender du Europas største problemer og mulige løsninger?
I denne episode dykker vi ned i, hvad der virkelig plager Europa. Forfatter Kasper Støvring præsenterer en omfattende liste med udfordringer som Europas forsvar, den grønne omstilling, indvandringsdebatten, og de økonomiske konsekvenser af overregulering. Samtidig analyserer eksperterne hvordan geopolitik, herunder Ukrainekonflikten og situationen i USA, påvirker Europas fremtid. Med deltagelse af prominente gæster som Marlene Wind og Anders Agner, opstår der en dybdegående diskussion om, hvordan Europa kan styrke sin position globalt. Vi undersøger også, hvorvidt Trump virkelig er så populær, som han hævder, og hvad det betyder for den kommende politiske udvikling.