Anna bruger lys som 'fjernbetjening' til at styre hjernens humør-termostat

Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger.Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør.Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten.Du kan også høre om: Hvordan et kontroversielt forsøg fra 1972 fik katapulteret det særlige hjerneområde ind i forskningsverdenens skammekrog. Hvordan forskerne kan måle, om musene er glade eller triste. Hvilke symptomer deprimerede mus har til fælles med deprimerede mennesker. Medvirkende: Anna Klawonn, lektor ved Dandrite og leder af Klawonn Gruppen på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Anna Klawonn tager stærk afstand til de uetiske forsøg som Robert G. Heath lavede med henblik på at kurere homoseksualitet. Redaktion:Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaRelevante artikler og studier: Videnskab.dk-artikel, som Anna har skrevet om sin forskning i kommunikationen mellem immunsystemet og hjernen Dansk studie baseret på data fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen om inflammation og risikoen for depression Studie om optogenetik og epilepsi Forsøgene med at give blinde synet tilbage ved hjælp af algeprotein kan du læse om her Hvis du vil læse mere om kliniske studier, hvor forskerne bruger virus som ‘leveringssystem’ til at indsætte gener i mennesker ved alvorlige sygdomme, kan du f.eks. se her, her og her. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.