Forestil dig et æble. Hvordan ser du det for dig? Står det knivskarpt og livagtigt for dit indre øje, eller er det slørret, simplificeret og tegneserieagtigt? Forestil dig nu, at det rådner eller skifter farve. Kan du manipulere med æblets udseende, dreje det rundt og zoome ind på det, eller er din forestillingsevne mere begrænset?I de seneste år har videnskaben for alvor fået øjnene op for, hvor stor forskel der er på folks visuelle forestillingsevner. Interessen er især vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjælden evne til at danne så stærke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik. På den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjældnere fænomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skærm er helt sort. Denne tilstand har også nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste år.Derfor sætter værterne Anne Sophie og Nana sig for at undersøge, hvorfor der er så kæmpestor forskel på, hvordan vi forestiller os ting visuelt. Undervejs finder de ud af, at både en meget veludviklet og en meget underudviklet forestillingsevne kan have store konsekvenser for folks liv og dagligdag.Endelig tager værtsduoen også en videnskabelig test, der vurderer, hvor god ens evne til at forestille sig ting er - og om man har hyperphantasia. Hvis du selv har lyst til at teste din forestillingsevne, ligger testen frit tilgængeligt her.Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.Følg Brainstorm på Instagram.Medvirkende: Erling Nørkær, ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Thomas Alrik Sørensen, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'SouzaLinks: Videnskabelig gennemgang af neurologien bag visuel forestillingsevne Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og skizofreni Studie om forbindelsen mellem hyperphantasia og PTSD