

På toppen af Olympen sidder Zeus med sit viltre skæg og sin lynkile. Men sådan har det ikke altid været. Før Zeus eksisterede Kaos – af dette blev jorden, Gaja, født. Hun fødte himlen, Uranos, og gjorde ham til sin elsker, indtil deres søn Kronos kastrerede sin far med en segl og tog magten. Derefter begyndte Kronos at æde sine egne børn. Et af disse børn var Zeus, der slap fri og gik i krig med sin far. Til sidst kunne Zeus sætte sig på himmeltronen og bestemme alt. Sådan fortæller Hesiod om gudernes oprindelse i "Theogonien". Kathrine og Sander genfortæller Hesiods katalogdigt og uddeler ligesom Zeus ansvarsområder til guderne i et af antikkens første store katalogdigte. Se et foto af Zeus-skulpturen på Glyptoteket her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmorHistoriker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værterSander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Dyk ned i Hesiods myter om gudernes oprindelse og magtkampe.
I denne episode af Glyptotekets podcast 'Mennesket i marmor' udforsker Sander Funch og Kathrine Andersen Hesiods beretning om gudernes fødsel, som præsenterer en fascinerende mytologi fra antikken. Vi høre historien om kaos før Zeus, hans opstand mod Kronos, og hvordan de antikke guder blev til med deres menneskelige svagheder og magtbegær. Værterne analyserer i dybden Hesiods 'Theogonien' og uddeler ansvar blandt guderne, ligesom Zeus gjorde. Lyt til hendelser, der former vores forståelse af magt, vold og kunst i den klassiske verden, og hvordan disse myter stadig har betydning i dag.