I denne episode: Hvad vil det egentlig sige at være en helt i antikken? Og hvorfor lever Herkules uden problemer videre som forbillede, selv efter mord, raseri og ødelæggelse? I denne anden episode om Herkules bevæger vi os væk fra selve myten og ser nærmere på det religions- og kulturhistoriske verdensbillede, den udspringer af. Her undersøger vi, hvordan grækernes forhold til helte og guder adskiller sig markant fra moderne forestillinger om den retskafne, moralsk uangribelige helt. I antikken fungerede religionen i høj grad som en beskrivelse af verden, ikke som en moralsk rettesnor. Helte som Herkules blev ikke beundret på trods af deres vold og overgreb, men netop med dem. Myterne rummer derfor et menneskesyn, der kan favne både styrke, raseri, begær og skyld – uden nødvendigvis at dømme. Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn. Om Mennesket i marmor Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre. For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller? Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed. Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn. Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen. Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag. Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske. Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller. Om dine værter Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket. Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Udforsk Herkules som antik helt uden moral i denne episode.
I denne episode dykker vi ind i spørgsmålet om, hvad det virkelig vil sige at være en helt i antikken, med fokus på Herkules. Vi ser, hvordan heltefigurer som Herkules blev beundret ikke på trods af deres vold, men netop på grund af den kompleksitet, de udviser, og hvordan denne opfattelse adskiller sig fra moderne idealer om moral og retfærdighed. Gennem en analyse af mytologien og det kulturhistoriske baggrundslandskab udforsker vi, hvordan grækernes opfattelse af helte og guder var formet af religion og samfundsnormer, der tillod menneskelige dyder og fejl uden dom. Kollisionen mellem det sublime og det foruroligende i antikken giver os et dybere indblik i, hvordan vi forstår både skulpturen og det menneskelige.
