Hvornår er man dansk? Historien om indfødsretten

Udgivet 3.3.2026

I januar 1776 besluttede den enevældige konge, at embeder fremover skulle være forbeholdt personer, som har indfødsret. Det skete knap fire år efter, at den tyske politiker Johann Friedrich Struensee var blevet brutalt henrettet på Øster Fælled. Dette afsnit af Kampen om historien handler om indfødsretsforordningen, som blev offentliggjort for 250 år siden og som stadig kan få bølgerne til at gå højt - for hvornår er det, at man er dansk? I studiet er lektor i tysk Anna Lena Sandberg og Emma Barnhøj Jeppesen, der er historiker og museumsinspektør på Immigrantmuseet i Farum. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies & Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Podventory-indsigter

Undersøg indfødsrettens betydning for dansk identitet.

I dette afsnit af 'Kampen om historien' dykker vi ned i indfødsretsforordningen fra januar 1776, der ændrede betingelserne for, hvem der kunne besætte embeder i Danmark. Diskussionen tager udgangspunkt i den historiske kontekst, hvor denne beslutning kom kort efter den tyske politiker Johann Friedrich Struensees henrettelse og rejser spørgsmålet: Hvornår kan man betragtes som dansk? I studiet medvirker Anna Lena Sandberg, lektor i tysk, og Emma Barnhøj Jeppesen, historiker og museumsinspektør på Immigrantmuseet. Sammen udforsker de de historiske og nutidige konsekvenser af indfødsret og identitet i Danmark.