Meningsfuld samtale m. Jørgen Leth

»Jeg kan godt mærke på det her tidspunkt i livet, at man skal prøve at undgå den totale ensomhed. Man vil gerne have en forklarende eller en trøstende tilstedeværelse. Jeg har svært ved at sætte andre ord på det, men det er i sidste ende en anråbelse om; kom dog til stede!« Dronning Louises Bro stod tydeligt frem, hvorfra vi sad, og jeg tænkte på, hvor tilfældigt det var, at vi skulle komme til at tale med hinanden netop denne dag. En af Leths grundpiller er ’tilfældets gaver’, og han fortalte, at det skyldes, at han bekender sig til, at tilfældet spiller en stor rolle i det kreative liv. Det er en af de ting, der har været et livsprincip for ham. Han kan godt lide, at det uventede indtræder. At se hvad der sker – uden at vide det på forhånd.I løbet af vores samtale stod det klart for mig, hvordan han aktivt har holdt fast i de ting, der har bevæget ham, og som han har holdt af. Musikken, jazzen, cykelsporten, antropologien, heltene, filmkunsten og digtene. Jeg spurgte ham ind til det, og han betonede vigtigheden af at holde trådene i gang: »Det kan man godt sige som en afsluttende formaning; at det er vigtigt at holde fast. Det er vigtigt at være trofast over de ting og de mennesker, man godt kan lide. Man kan selvfølgelig godt opgive og gå videre, men jeg synes, at det er en dyd at holde fast. At fortsætte af et spor og se, hvor det fører hen.«Fra bænken, hvor vi sad, kunne man ane solens genspejling i vandet. Den indgød en vitalitet og livskraft, som fik livet til at føles som om, at det kunne starte på ny. Jørgen Leth går. Han lever. Han er til stede. Han orienterer sig endnu i livet ved sin sanselighed og er nysgerrig på de ting, der omgiver ham. Det tror jeg, at vi andre kan lære noget af – også den dag, hvor Leth ikke længere er her til at fortælle mig om det på en bænk med udsigt udover Søerne. God fornøjelse med afsnittet.Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com