Meningsfuld samtale m. Leonora Christina Skov

"Jeg tror, at jeg altid vil have en stor grad af ensomhed hos mig. En del af mig vil altid være bange for, at der ingen er. Grundlæggende tror jeg, at jeg har stået så grotesk alene, at den følelse ikke fortager sig. Grundfølelsen af, at der ingen er, og jeg kun har mig selv. Jeg kan skubbe den fra mig, når der er mennesker omkring mig, men følelsen er der endnu." Leonora Christina Skov er forfatter, og som en journalistkollega forleden sagde til mig, så er forfattere de mennesker, der er mest interessante at tale med, fordi de bruger hele livet på at tænke. Det har hun evig ret i. Med sine seneste værker ”Den, der lever stille” og ”Hvis vi ikke taler om det” har Leonora taget hul på sin egen historie om at springe ud som lesbisk og om at blive forfatter.De to bøger udforsker på både smukke og udfordrende måder hendes oplevelser fra barndom, opvækst og voksenliv. De kaster lys over hendes personlige rejse, der omfatter hendes accept med sin lesbisk identitet og den fascinerende livsrejse, der har formet hende til den kvinde og forfatter, hun er i dag.Allerede som 7-årig erkendte Leonora Christina Skov, at hendes skæbne var at blive forfatter, og denne drøm forfulgte hende gennem hele hendes skoletid. I 'Der er ingen ende på Paris' skriver Hemingway, at det eneste en forfatter skal gøre er at skrive én sand sætning. Det gør Leonora om nogen. Hun skriver sandt. Hun skriver der, hvor der er noget på spil, noget på hjerte.Det var en fornøjelse at tale med hende. Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com