
Hillerød under besættelsen: Liv, modstand og samarbejde
Fra PORTRÆT med Tore Leifer - FrederiksborgUdgivet 16.5.2025

Fra PORTRÆT med Tore Leifer - FrederiksborgUdgivet 16.5.2025
I dette afsnit af "PORTRÆT med Tore Leifer" dykker vi ned i livet i Hillerød under besættelsen. Arkivleder Simon Schultz van Engeland deler fascinerende fortællinger om modstandsbevægelsen, det daglige liv og menneskernes forskellige reaktioner på den tyske besættelse, herunder samarbejde og…
Oplev modstandsbevægelsens indflydelse i Hillerød under besættelsen.
Modstandsbevægelsen var aktiv i Hillerød, en besat by ligesom alle andre danske provinsbyer. Men der var også mennesker, der passede deres hverdag, så godt de nu kunne – og andre, der decideret samarbejdede med tyskerne. Der var Alsang i slotshaven og slotsgården. Og en ung mand blev dræbt af en tysk soldat på bakken bag slottet, da han åbenbart provokerede tyskerne for meget.Den tyske værnemagt holdt begejstrede parader på Frederiksborg, bl.a. på Hitlers fødselsdag den 20. april 1940. Leonora Christinas “Jammers Minde” og de dyrebareste klenodier af guld blev gemt væk, men ellers var museet åbent under hele besættelsen og blev et “nationalt Valfartssted for unge og gamle.”I 85-året for besættelsen og 80-året for befrielsen fortæller Simon Schultz van Engeland, arkivleder i Hillerød Lokalhistoriske Arkiv, om liv og hverdag, modstand og kamp i en dansk provinsby under besættelsen.