

I ugens Radio Information taler vi om våbenhvilen og Trumps vilde trusler imod Iran. Men vi skal også forbi svinestaldene – for der blev lovet en masse i valgkampen, men bliver det ført ud i livet? Endelig prøver vi at forestille os, hvordan verden bliver, hvis Orbán taber søndagens valg i Ungarn. Din vært i denne uge er Kristian Villesen. --- I denne uge truede Donald Trump med at udslette Iran som civilisation, inden der natten til onsdag dansk tid blev indgået en aftale om våbenhvile. Chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet, og han ser et vist håb i, at Trump nu viser, at han vil gøre rigtig meget for at få afsluttet krigen – selv om vejen til varig fred er besværlig. Han taler også om de mulige indenrigspolitiske konsekvenser af den vilde trussel om udslettelse. Forholdene for de søde, små grisebasser blev et centralt tema i valgkampen. Færre pattegrise skal dø, halerne skal ikke kuperes, søerne skal ikke fikseres, transporttiden skal være kortere, løfterne var mange. Problemet er bare, at man har forsøgt at forbedre forholdene i svinestaldene før, uden at det er lykkedes. Informations førende svinejournalist, Marie Sæhl, kommer i studiet og taler om, hvorvidt det rent faktisk vil lykkes denne gang – og hvad det i givet fald vil koste. På søndag skal Ungarn til valg, og taburetten vakler for første gang under Viktor Orbán, som har siddet tungt på magten i 16 år. Valget i Ungarn handler ikke bare om, hvem der skal være premierminister, det er også en slags folkeafstemning om den autokratiske styreform, som Orbán er symbolet på – og så vil resultatet selvsagt have stor betydning for EU, USA, Rusland og krigen i Ukraine. Informations tysklandskorrespondent Nina Branner har været på reportagerejse i Ungarn og er med på en telefonlinje til sidst i udsendelsen.
Dyk ned i Trumps trusler og valget i Ungarn med eksperter.
I denne episode af Radio Information undersøges den aktuelle situation omkring våbenhvilen og Donald Trumps truende udsagn over for Iran, som har vakt opmærksomhed. Chefredaktør Rune Lykkeberg diskuterer de politiske implikationer af Trumps udtalelser og muligheden for fred, understøttet af skiftende dynamikker på den internationale scene. Desuden tages der en kritisk kig på velfærden for pattegrise i Danmark under valgkampen, hvor kontroversielle løfter stiller spørgsmålstegn ved tidligere reformer. Marie Sæhl bringer indsigt i, hvad der kræves for at forbedre deres forhold. Afslutningsvis ser vi frem mod valget i Ungarn, der kan påvirke hele EU, hvor Nina Branner giver sin analyse af situationen.