Kamæleonen JD Vance, terrordom til højreekstremist og Bibelen i ny sprogdragt

I ugens Radio Information ser vi på en principiel terrordom mod det højreekstreme Terrorgram, den politiske kamæleon JD Vances historiske deroute i USA og debatten om en ny, nutidig bibeloversættelse uden ’frygt og bæven’. --- For tre år siden sad Ida Nyegård Espersen og passede sit arbejde som journalist her på avisen, da der pludselig tikkede en række voldsomme fotos ind på hendes telefon. Det var billeder af lemlæstede kroppe, halshugninger og en mand med et hagekors ridset direkte ind i huden. Ved første øjekast lignede det ’bare’ en omgang grov digital chikane. Men da truslerne blev anmeldt, kom politiet på sporet af en langt større sag. I mandags kulminerede det hele så i Retten i Glostrup med en opsigtsvækkende terrordom: Den 30-årige Jeremy Meilhac er blevet idømt seks års fængsel og udvisning for at være en helt central stemme i det højreekstreme netværk Terrorgram Collective. Dommen er principiel, fordi den er med til at slå fast, præcis hvor grænsen går mellem at bruge sin ytringsfrihed til at udbrede sine kontroversielle holdninger og til ulovligt at ytre sig på en måde, hvor man fremmer terror. Ida Nyegård Espersen udlægger sagen. Han blev udråbt som MAGA-bevægelsens intellektuelle kronprins, men nu smuldrer tingene for JD Vance. Ikke alene er han sat til at lede fredsforhandlingerne i den Iran-krig, han fra begyndelsen har været imod, nye meningsmålinger viser også, at han er den mest upopulære vicepræsident i historien. Mathias Sindberg tegner et portræt af den politiske kamæleon, der har skiftet holdning, tro og alliancer så mange gange, at han nu – måske – er ved at blive indhentet af sin egen manglende integritet. Og så skal det handle om Bibelen. Bibelselskabet er nemlig i gang med en ny oversættelse af ’bøgernes bog’, og ambitionen er klar: Sproget skal være mere nutidigt, og kvinderne skal skrives mere frem. Avisens mest bibelkyndige medarbejder, Emilie Vium Olesen, har læst de nye prøveoversættelser, og selv om hun som selverklæret feminist og millennial egentlig var klar til at omfavne en mere ’nutidig’ bibel, er hun alligevel vendt tilbage med en bekymring. For risikerer vi, at den teologiske tyngde og vores fælles kulturarv går tabt, når »frygt og bæven« bliver til »ærefrygt og ihærdighed«?