

Grisen er rykket helt op på den politiske dagsorden. Hvad kan det få af betydning for den danske svineproduktion - og derved også Danish Crown? Skal vi producere færre grise herhjemme? Vi gennemgår en række grafer, der viser udviklingen - og stiller spørgsmålet: Hvordan ser fremtiden ud for grisen? Derefter ringer bryllupsklokkerne - eller? De fleste havde forventet, at norske Equinor ville få en plads i Ørsted bestyrelse. Men det bliver ikke i denne omgang. Man havde ellers talt om et tættere samarbejde mellem de to selskaber. Er bryllupsplanerne lagt på hylden? Til slut tager vi et smut tilbage i tiden. GN Store Nord har solgt deres høreapparat-forretning, som virksomheden ellers var kendt for. Vi kigger i historiebøgerne efter andre virksomheder, der har ændret DNA eller solgt ud af arvesølvet. Hvordan er det gået dem? Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz. Fast gæst: Sune Aagaard. Medvirkende: Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos AL Sydbank og Anders Ravn Sørensen, lektor i virksomhedshistorie ved CBS.
Dyk ned i svineproduktionens fremtid og Ørsteds planer.
I denne episode af 'Sorte tal' diskuterer vi, hvordan den politiske dagsorden påvirker griseproduktionen i Danmark og hvilke konsekvenser det kan have for Danish Crown. Vi gennemgår relevante grafer og udforsker spørgsmålet om, hvorvidt vi bør producere færre grise i fremtiden. Desuden ser vi nærmere på Ørsteds planlagte samarbejde med Equinor og dets afvisning fra bestyrelsen. Endelig kigger vi tilbage på virksomheder som GN Store Nord, der har ændret deres fokus ved at sælge ud af deres kerneområder og hvad sådan en strategi har betydet for dem.