

Vært Henrik Heide Medvirkende Martin Wittrup Enggaard, Efterforsker, Gruppen for Uopklarede Sager, Personfarlig Kriminalitet ved Københavns Politi I denne uges Transformator På Martin Wittrup Enggaards skrivebord ligger et gennemsigtigt underlag, hvorunder han har placeret en række portrætter. Ingen af personerne lever i dag. De er ofre for en række af de alvorligste forbrydelser herhjemme, hvor gerningsmændene aldrig er fundet. Det er Martins mål af fjerne portrætterne et for et, efterhånden som han finder de mennesker, der går rundt og tror, at deres forbrydelse er glemt i en papkasse under Politigården i København. Mange af kasserne har stået der i årtier, og nu står de gå gulvet i Martins nye kontor. Det er et nyt kontor med nyt skilt på døren: Gruppen for Uopklarede Sager. I skuffen ligger en række nye værktøjer til arbejdet med dna. Værktøjer man ikke havde, da drabene blev begået for årtier siden, men som i dag har givet Martin og hans kolleger helt nye muligheder. Den første opklarede sag var drabet på Hanne With på Vesterbro nytårsnat 1990. Nu følger andre. Hør Martin Wittrup Enggaard forælle om teknikken, mulighederne, perspektiver, men også de etiske dilemmaer det giver, når politiet kan se ned i de databaser, hvor almindelige mennesker med rene straffeattester har indsendt deres dna.
Martin Wittrup Enggaard fortæller om DNA-teknikkernes indflydelse på efterforskning.
I dette afsnit af Transformator dykker vært Henrik Heide ned i arbejdet med opklaring af gamle drabssager sammen med Martin Wittrup Enggaard, efterforsker i Københavns Politi. Martin præsenterer de nye DNA-teknikker, der hjælper med at finde gerningsmænd, der har undgået retfærdighed i årevis. Hør om de etiske overvejelser og de rejser han tager gennem uopklarede sager, der har påvirket mange liv. Martin deler sin erfaring fra opklaringen af den første sag, hvor han anvendte den nye teknologi til at kaste lys over et drab fra 1990. Vi hører om de udfordringer, der følger med den nyeste udvikling inden for DNA-analyse, samt hvordan tidligere uskyldige personer kan risikere at blive identificeret. Afsnittet giver et unikt indblik i samspillet mellem teknologi og retfærdighed.