Klima, krig og kærlighed: Udforskning af samfundets udfordringer

Den uforløste supermagt

EU er en økonomisk supermagt, men har svært ved at omsætte sin tyngde til politisk indflydelse. For hvem taler egentlig på EU's vegne: medlemslandene, Macron, Kommissionen eller EU's udenrigschef Kaja Kallas? Lige nu raser en intern debat i Bruxelles om, hvilken rolle EU's udenrigstjeneste skal spille fremover - og hvem der skal tegne unionens linje udadtil. Udsyn spørger Derek Beach, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, hvad det er for en kamp, der er i gang. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

55 min

Politisk sjælekamp

"Danmark ruster sig" - titlen på dette års tryghedsmåling fra TrygFonden - er måske sigende for det, den viser: I en utryg verden er danskerne blevet et utrygt folkefærd. For Danmark og Europa opleves som alene hjemme i en pludselig mere farlig verden, og svaret på dette nye eksistentielle vilkår er oprustning og et generelt øget beredskab. Vi skal ikke bare bruge hundredvis af milliarder på militært materiel og fordoble antallet af værnepligtige. Vi skal også hver især have vand og batterier til tre dage i kælderen og mentalt vænne os til, at krig og katastrofe lurer lige om hjørnet. Ikke mange bestrider denne generelle mobilisering og de ofre, vi som befolkning skal være villige til at bringe. Men ud fra samme betragtning kunne man spørge: Hvad med politikerne? Udsyn spørger derfor historieprofessor og tidligere forskningsleder ved Krigsudredningen, Rasmus Mariager, hvad vi egentlig kan forvente af vores regering og det politiske system i den helt nye og kritiske situation, vi befinder os i. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

53 min

De bløde værdier er også noget værd

Danmark har fået det, regeringen selv kalder den grønneste regering. I regeringsgrundlaget lægges der blandt andet op til at nedsætte en kommission for trivselsøkonomi, som skal udarbejde forslag til en dansk model for, hvordan trivsel, social sammenhængskraft, sundhed, demokrati, klima og natur bedre kan indgå i den samfundsøkonomiske debat. Det kan ses som del af en bredere international tendens, hvor økonomer undersøger, hvordan andre mål end vækst, produktivitet og BNP kan få en større plads i økonomiske analyser og politiske beslutninger. Men hvordan gør man i praksis? Udsyn spørger miljøøkonomisk vismand og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Jette Bredahl Jacobsen, hvordan værdier som trivsel, natur og social sammenhængskraft kan indgå i økonomiske modeller - og hvilke udfordringer der er, når blødere samfundsværdier skal oversættes til økonomiske parametre? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

53 min

Fra faner til fradrag

Den nye regering foreslår at reservere skattefradraget for fagforeningskontingent til medlemmer af de traditionelle, overenskomstbærende fagforeninger. Det sker samtidig med at de traditionelle fagforeninger mister terræn, mens de såkaldt gule vinder frem. Men det handler om mere end et skattefradrag. For hvis for få er med i de traditionelle fagforeninger, der forhandler overenskomsterne, kan det svække både fagbevægelsens styrke og fundamentet under den danske model. Udsyn spørger Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og centerleder ved FAOS på Københavns Universitet, hvad udviklingen fortæller om fagbevægelsens tilstand, om regeringens forslag kan blive en redningskrans til de traditionelle fagforeninger - og om vores særlige arbejdsmarkedsmodel er truet. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

53 min

Tvangsdigitaliseret borger

Vi taler ofte om, hvordan techgiganterne forandrer os. Om skærme, der fragmenterer vores fællesskaber, om børn, der skal beskyttes mod det digitale, og om kunstig intelligens, der måske snart kommer til at ændre alt. Men samtidig har vi i Danmark digitaliseret stort set hele mødet mellem borger og stat. I dag er det næsten umuligt at være borger uden MitID. Skal du søge boligstøtte, beregne skat, melde sygdom, få hjælp til et handicap eller registrere et nyfødt barn, foregår det digitalt. Men hvad betyder det egentlig, at vi er blevet borgere i et digitaliseret samfund? For digitaliseringen skaber ikke bare nye måder at kommunikere med det offentlige på. Den skaber også nye typer borgere, nye former for ansvar - og nye opgaver for staten. Udsyn spørger docent på Københavns Professionshøjskole Anja Svejgaard Pors, hvilket samfund vi har bygget, og hvordan man egentlig er borger i det. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

53 min

Et britisk jordskælv

Man skal måske hundrede år tilbage for at finde en mere afgørende periode i britisk politik. Dengang blev det liberale parti skubbet ud af et nyt arbejderparti, Labour, og det topartisystem, der siden har domineret britisk politik, tog form. Nu er der igen rystelser i fundamentet. Ved det seneste lokalvalg har Reform UK sat både Labour og de konservative til vægs, og premierminister Keir Starmer er rekordupopulær - også målt mod Liz Truss, der måtte gå af efter bare 45 dage. Samtidig er Storbritannien ramt af en dyb krise: Et sundhedsvæsen under pres, høj arbejdsløshed, udbredt fattigdom, voksende polarisering og en hård debat om indvandring. Er Storbritannien et særtilfælde - eller et forvarsel om, hvad der kan ramme resten af Europa? Udsyn spørger Henrik Larsen, lektor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvad det er, der foregår i britisk politik - og hvordan et nyt politisk landskab kan komme til at se ud? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

53 min

Det vigtigste beredskab er hinanden

Måske ved du det ikke, men denne uge er national beredskabsuge. Og sådan vil det fremover være, hvert år, den første uge i maj. Det er lang tid siden, der har været krig på vores breddegrader. Vores beskyttelsesrum er i skidt forfatning - i Jylland kan kun tre procent af dem bruges som beskyttelsesrum - og en del af varslingssirenerne virker slet ikke. Beredskabsugen handler dog ikke kun om beskyttelsesrum og krig, men om os, og hvad vi kan og skal gøre i krisesituationer. Vi skal ikke bare have vand til tre dage, batterier, dåsemad og en FM-radio drevet med batterier eller håndsving i kælderen, vi skal styrke vores beredskabsmentalitet, som den tidligere ansvarlige minister på området, Torsten Shack Pedersen, udtrykte det. Hvad det betyder, og hvad det mere præcist er, vi skal beskytte os mod, taler Udsyn i dag med Kristian Lauta, professor i retsvidenskab og prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, om. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

53 min

Tech-entreprenørernes drømme om helte

Det amerikanske selskab Palantir har udsendt et manifest, hvor direktøren Alex Karp bl.a. opfordrer tech- og AI-firmaer til at stille deres ekspertise til rådighed for militær, politi og efterretningstjenester i Vesten. Han er ikke alene: Elon Musk, Peter Thiel, Sam Altman og andre techbosser blander sig jævnligt i debatten om verdens udvikling - ikke som klassiske erhvervsfolk eller politikere, men som nogen, der hævder at have set en fremtid, vi andre slet ikke kan begribe. Udsyn spørger Anders Søgaard, professor ved Datalogisk Institut og forfatter: Hvem er disse nye techlords - og er deres indsigter virkelig så uangribelige, som de selv giver indtryk af? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

53 min

85 sekunder i undergang

USA's og Israels angreb på Iran skyldtes, officielt, i hvert fald, at Iran har beriget uran med henblik på at udvikle atomvåben. Om det er sandt, vil historien vise. Sikkert er det dog, at Det Internationale Atomenergiagentur nu advarer om, at de seneste års geopolitiske usikkerhed også betyder frygt for et nyt atomvåbenkapløb. The Doomsday Clock, som Einstein og Oppenheimer var med til at udvikle og som skulle vise, hvor tæt vi er på dommedag, står nu på 85 sekunder i midnat. Det er det tætteste vi har været på den ultimative katastrofe nogensinde. Angsten for atomkrig fylder ikke ret meget længere; måske skyldtes det, at vi er længere væk fra de gange atombomber faktisk blev brugt i krig? Eller måske skyldtes det den underlige abstrakte fatalisme, som indhyller teknologien, fordi formålet ikke er brugen, men derimod selve forestillingen om brugen. Udsyn spørger Rens van Munster, seniorforsker ved DIIS, om det er rigtigt, at fred kun sikres af forestillingen om garanteret gensidig destruktion? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

54 min

Europas våde drømme om stabilitet

Peter Magyars knusende sejr i Ungarn udlægges af mange medier og politiske kommentatorer som en sejr for de liberale demokratier og et nederlag for verdens autoritære og nationalkonservative kræfter. Den amerikanske kommentator Anne Applebaum sammenlignede endda Orbáns nederlag med murens fald i 1989. At selve det liberale demokrati skulle stå og falde med valget i Ungarn, er alligevel lidt dramatisk. Dels fordi det, der kaldes det politiske centrum i Europa, i de senere år har overtaget nogle af de nationalkonservative holdninger. Dels fordi Peter Magyar selv er nationalkonservativ - endda på nogle områder endnu mere konservativ end sin forgænger. Alligevel får man indtryk af, at der findes et politisk centrum i Europa, der konstant kæmper for sin egen og selve demokratiets overlevelse. Spørgsmålene hober sig op, og Udsyn spørger derfor Alberte Bové Rud, postdoc ved Det Danske Institut i Rom og gæsteforsker ved DIIS, hvad det politiske centrum i Europa er for noget, og hvorfor så mange har så stor tiltro til en ny nationalkonservativ leder af Ungarn? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

54 min

Rigtig dansk

Så diskuterer vi igen, hvad det vil sige at være dansk. Kan man være mere eller mindre dansk eller er danskhed en absolut størrelse, som fortrænger alt andet? Er danskhed en særlig kærlighed? Til dannebrog? Til demokratiet? Til de bølgende marker, til fodboldlandsholdet eller Arne Jacobsen? Eller handler det slet ikke om bestemte nationale attributter, men om selve hengivenheden i vores hjerter? Diskussionen er langt fra ny. I 1848 skrev Grundtvig om den danske folkelighed: "Til et Folk de alle høre, Som sig regne selv dertil, Har for Modersmaalet Øre, Har for Fædrelandet Ild". Udsyn spørger Christian Albrekt Larsen, professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, hvad det er, vi forsøger at afklare med disse diskussioner og hvorfor vi nu har dem igen? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

51 min

Et AI-angreb er det bedste forsvar

Gennem de seneste fire ugers valgkamp har vi - underligt nok - slet ikke snakket om AI, selvom så godt som alle er enige om, at teknologien vil blive afgørende for vores fremtid. Det er som om, der er opstået en sær fatalisme, når det gælder AI. Vi er grundlæggende henvist til at vælge mellem to forskellige katastrofer: I den ene får techmilliardærerne ret, og AI vil overtage omkring 30% af alle jobs inden for få år, hvilket vil skabe en social katastrofe uden sidestykke. I den anden kan AI ikke indfri forventningerne, og de enorme investeringer i sektoren vil gå tabt, hvilket vil skabe en finansiel katastrofe uden sidestykke. Men der er selvfølgelig også en tredje vej - som måske i virkeligheden er den mest sandsynlige - hvor AI i et tempo, hvor arbejdsstyrken kan nå at omstille sig, vil øge produktiviteten og på sigt forandre visse områder af vores arbejdsmarked. Så lad os for en kort stund droppe fatalismen og de mest spektakulære skrækscenarier og se på, hvad vi egentlig ved om denne nye teknologi, som så mange har så stor tiltro til. Udsyn spørger Stine Lomborg, professor i digital kommunikation på Københavns Universitet og leder af Center for Tracking and Society, hvad det er, AI egentlig kan og gør. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

56 min

Hele verden er en scene

Politik er et teaterstykke, og partilederne er karaktererne. Der er ikke bare forskel på, hvad formanden for Enhedslisten og de Konservative mener, men også hvordan de går klædt og måden de taler og gestikulerer på. Der er visse krav til lederen af Socialdemokratiet og helt andre til lederen af Liberal Alliance. Vi bedømmer ikke alene politikerne på deres performance i debatterne, men også på, hvordan de fremstår som mennesker. At personlighed fylder noget i toppolitik, især op til valg, er ikke en nyhed, men det virker som om, der er føjet nye lag til, hvad det kræver. I hvert fald ser vi nu kuraterede bag-facaden-billeder af toppolitikere, mens de bager eller strikker derhjemme. Vi ved, hvad de spiser, og hvad de læser. Politikerne skriver endda selv bøger - og ikke bare om politik, men om deres barndom og sygdomsforløb. Toppolitik er blevet en disciplin, hvor man ubesværet skal kunne veksle mellem det formelle og det uformelle, mellem det polerede og det autentiske, uden at miste troværdighed. Udsyn spørger Lene Aarøe, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvad det betyder for den måde, vi vælgere orienterer os på. Stemmer vi på nogen eller noget? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

53 min

Underskud i det politiske råderum

Det flyver rundt med økonomiske forslag i valgkampen - pensionsalder, boligskat, formueskat. Men forstår vi egentlig, hvad det betyder for samfundsøkonomien? Og handler politikernes forslag i virkeligheden mere om at fremstå troværdige og kompetente end om selve økonomien? Udsyn spørger professor Jesper Rangvid fra CBS, om økonomisk troværdighed er blevet den vigtigste egenskab for enhver politiker, der griber ud efter magten. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

54 min

Evolutionen i vælgerhavet

Indimellem kan man få en fornemmelse af, at forskellene i dansk politik er meget små: LA synes grundlæggende godt tilfredse med, at Danmark er en velfærdsstat, og SF er vist også godt tilfredse med, at vi har en stram udlændingepolitik. Men er det så en enighed, der er kommet med den "mærkelige" midterregering, eller er samarbejdet mellem de traditionelt ideologiske centrer i hver sin blok et produkt af netop en sådan enighed? Eller måske er fornemmelsen slet ikke rigtig? Måske er der lige så meget uenighed i dansk politik, som der altid har været. Udsyn spørger lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, hvordan det danske politiske landskab egentlig ser ud i dag - findes de grundlæggende ideologiske forskelle stadig, og orienterer vi os stadig efter de røde og blå blokke? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

55 min

Men du lovede...

Valgløfter har eksisteret siden antikken og synes at være et fundamentalt træk ved demokratiet selv. Når politikere lover noget i en valgkamp, skaber de en forbindelse mellem dem selv og vælgerne. De binder sig til bestemte, forudsigelige handlinger - hvis vælgerne altså vælger dem. Valgløfter formulerer ikke bare politiske værdier på en konkret og let forståelig måde; de er samtidig en håndfæstning, en underordning af - eller i det mindste en sidestilling mellem - den folkevalgte og den enkelte vælger. I valgets første partilederrunde blev afskaffelsen af store bededag diskuteret heftigt. Kritikken fra oppositionen gik ikke så meget på afskaffelsen i sig selv, men mere på, at den ikke havde været varslet - at den uden videre blev taget fra folk, "som en tyv om natten", som stort set alle partilederne i oppositionen gentog igen og igen. Valgløfter er altså ikke bare valgflæsk og overbudspolitik, men noget vi forventer af de folkevalgte. Men hvor går grænsen? Udsyn spørger Troels Bøggild, lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvad man som politiker kan og skal love - og hvornår det kammer over. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

54 min

Psykologisk beredskab

Siden 00'erne har vi talt om hybridkrig, men først for nylig er det blevet en fast del af vores sprog. Hybridkrig dækker over alt muligt, fra droneangreb til påvirkningskampagner. Spørgsmålet er, hvordan vi bør forstå begrebet, når det dækker over så meget. På den ene side peger begrebet på, hvordan nye teknologier og virtuelle arenaer skaber nye betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden - og dermed for manipulation. På den anden side dækker begrebet over alle mulige fysiske aktiviteter, der skal destabilisere og på anden måde påvirke befolkninger. Måske er begrebets egentlige formål ikke så meget det, det forsøger at rumme, men mere det, det gør. Måske er begrebet en portal, en lille sprække i tiden, der tillader os at se konturerne af en mulig fremtid, hvor sandt og falsk, det virtuelle og det virkelige, er stadig mere sammenfiltret og ikke lader sig dechifrere med vores nuværende kognitive og politiske værktøjer. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan vi bedst forbereder os til fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

54 min

Midlertidighedens regime

For øjeblikket diskuterer vi, hvem der burde modtage en fødevarecheck - og nok især, hvem der ikke burde. I det hele taget går der næppe en dag, uden at vi mener noget om velfærdsstaten. Måske synes vi, at vi burde bruge flere penge på de ældre og mindre på folkeskolen, eller måske mere på psykiatrien og mindre på kontanthjælp. Til gengæld tænker vi sjældent over det modsatte - altså hvordan forvaltningen opfatter os som borgere. Vi ved selvfølgelig godt, at vi grundlæggende er retssubjekter, og vi mærker det, når vi træder ind i forvaltningens mange systemer og forvandles fra privatpersoner til patienter i sundhedssystemet, til elever i uddannelsessystemet, til jobsøgende i beskæftigelsessystemet, til anklagede i retssystemet osv. osv. De måder, forvaltningen opfatter os på, forandrer sig ikke kun afhængigt af, hvilke systemer vi befinder os i, men også over tid i takt med, at forvaltningens organisering har udviklet sig. Udsyn taler med Niels Åkerstrøm Andersen, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School, om, hvorvidt vi bør reflektere mere over, hvordan forvaltningen egentlig betragter os som borgere, for noget tyder på, at relationen er ved at forandre sig grundlæggende, og det er selve vores retsstat, der er på spil. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

56 min

Demokratiske dødskramper

At følge med i international politik i dag føles mere og mere som at se et surrealistisk teaterstykke. Hvem vi er, hvor vi befinder os, hvad vores ord betyder, og hvad vi vil, er uklart - ikke som et eksistentielt billede på den menneskelige eksistens, men i realpolitiske termer. Det er ellers ikke mange år siden, at vi alle - i hvert fald i vores del af verden - kunne blive enige om, at demokratiet var den bedste af alle styreformer. Op gennem historien har demokrati nærmest været synonymt med velstand og fremgang, og ethvert land, der ønskede sig vores levestandarder, kunne vi belære om, at de først skulle den lange vej om demokratiet for en dag at lykkes. Men hvad nu, hvis det ikke er sandt længere? Hvad nu, hvis demokratiet ikke længere har monopol på at skabe rige og magtfulde samfund? Udsyn spørger professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, Mikkel Thorup, om demokratiet kan overleve. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

54 min

Verdens største skilsmisse

Hele kongeriget åndede lettet op, fordi mødet med en af vores nærmeste allierede ikke udviklede sig til en total offentlig ydmygelse. Det hele er vildt og historisk: Danmarks og Europas alliance med USA har ikke blot været en formel aftale, men et dybt værdimæssigt fællesskab funderet i demokratiske værdier og en lang fælles historie. Ja, endda mere end det: Vi var i familie med hinanden, for alle amerikanere havde europæiske forældre eller bedsteforældre, som også var vores. Man kan betragte det som en gigantisk skilsmisse. Det handler ikke længere om at få forholdet til at fungere, men om at administrere splittelsen. Hvem skal have hvad, og hvordan kan vi med tiden udvikle et nogenlunde mindeligt forhold til hinanden? Og når bodelingen og det praktiske så er overstået, venter selvfølgelig mere fundamentale spørgsmål: Hvem er vi overhovedet, når vi ikke længere er en del af den amerikanske familie? Udsyn spørger i dag Jacob Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvem Danmark og Europa er i denne helt nye verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

50 min

Udsyn

Episoder

Den uforløste supermagt

Politisk sjælekamp

De bløde værdier er også noget værd

Fra faner til fradrag

Tvangsdigitaliseret borger

Et britisk jordskælv

Det vigtigste beredskab er hinanden

Tech-entreprenørernes drømme om helte

85 sekunder i undergang

Europas våde drømme om stabilitet

Rigtig dansk

Et AI-angreb er det bedste forsvar

Hele verden er en scene

Underskud i det politiske råderum

Evolutionen i vælgerhavet

Men du lovede...

Psykologisk beredskab

Midlertidighedens regime

Demokratiske dødskramper

Verdens største skilsmisse

Føljeton Sommerskole

Akkurat med Clement

Informations Forsamlingshus

Radio Information

P1 Orientering

Du lytter til Politiken

Børsen Morgenbriefing

BorgenUnplugged

Podventory-indsigter

Episoder

Den uforløste supermagt

Politisk sjælekamp

De bløde værdier er også noget værd

Fra faner til fradrag

Tvangsdigitaliseret borger

Et britisk jordskælv

Det vigtigste beredskab er hinanden

Tech-entreprenørernes drømme om helte

85 sekunder i undergang

Europas våde drømme om stabilitet

Rigtig dansk

Et AI-angreb er det bedste forsvar

Hele verden er en scene

Underskud i det politiske råderum

Evolutionen i vælgerhavet

Men du lovede...

Psykologisk beredskab

Midlertidighedens regime

Demokratiske dødskramper

Verdens største skilsmisse

Lignende podcasts

Føljeton Sommerskole

Akkurat med Clement

Informations Forsamlingshus

Radio Information

P1 Orientering

Du lytter til Politiken

Børsen Morgenbriefing

BorgenUnplugged

Podventory-indsigter