
Selvmordshistorien om Rasmus - Danske Hjerter
Min søn Rasmus hængte sig i carporten (fra hjerternes arkiv)
From Danske Hjerter
Published 5/11/2026

Min søn Rasmus hængte sig i carporten (fra hjerternes arkiv)
From Danske Hjerter
Published 5/11/2026
Rasmus' historie sætter fokus på selvmord og dets konsekvenser.
Dén aften i oktober 2018 ventede Rasmus fra Skive på, at mørket skulle falde på.Han havde kærestesorger, og han orkede ikke mere.Kort før, han førte sin beslutning ud i livet, skrev han en sms, som han sendte til sin mor og far:*'Tak for alt, som I har givet mig her i livet. Nu kan jeg bare ikke mere. Jeg føler ikke længere, at mit liv giver nogen mening, og at der er nogen grund til at trække pinen ud''I skal vide, at jeg elsker jer, og at I intet har gjort forkert. Jeg valgte bare den forkerte sti i mit liv. I er de mest fantastiske forældre. Jeg kan bare ikke mere og har brug for at gøre en ende på mit liv.''Jeg ved godt, at det er jeres store frygt, men jeg tror på, at jeg kommer et bedre sted hen, selv om det er svært at gøre det. jeg kan bare ikke mere. Kæmpe undskyld for den store smerte, som jeg har forvoldt jer. Der er bare ikke plads til mig i dette liv.'*Derefter hængte Rasmus sig i sin carport halvanden kilometer fra sin mors hjem.Rasmus, som elskede musik og spillede både trommer og guitar, blev 30 år.Hanne Westergaard fortæller historien om sin søn. *Denne episode af DANSKE HJERTER handler om selvmord. Et emne, som det ikke er farligt at tale om eller fortælle om. Tværtimod viser alle undersøgelser det modsatte. Nemlig at det er vigtigt at turde sætte ord på og fortælle om selvmord for at fjerne de mange tabuer omkring dét at vælge livet fra. For vi taler helst ikke om det, og det er stadig for mange familier forbundet med både skyld og skam - og det på trods af, at hvert eneste selvmord i gennemsnit berører fem mennesker. Så flere tusind danskere mister altså hvert eneste år et familiemedlem eller en nær ven eller kollega og efterlades i stor sorg og med mange spørgsmål, som aldrig bliver besvaret. * Hvert år dør cirka 600 personer til selvmord i Danmark. Et tal, som har ligget nogenlunde konstant i næsten 20 år. Tidligere var antallet af selvmordsraten i Danmark meget højere. Allerhøjest far den i 1980’erne, da min egen far tog sit eget liv. Dengang var der cirka 1600 selvmord om året. Men de 600 årlige selvmord i vor tid er stadig tre gange så mange, som der årligt dør i trafikken her i landet. Og inden 2025 er slut, vil der have været mindst 10.000 selvmordsforsøg. Måske er tallet det dobbelte. * Hvis DU, som lytter, selv er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummeret 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05 om morgenen.*Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer.Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.*Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:kontakt@danskehjerter.dk *Vært: Bo ØstlundMusik:'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)'In The Arms Of The Angel'/Sarah McLachlan (KODA-licens)'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'Without Me'/Autumn Cheek(Epidemic Sound Music License)
I denne rørende episode af "Danske Hjerter" deler Hanne Westergaard den hjerteskærende historie om sin søn Rasmus, som i oktober 2018 tog sit eget liv. Gennem hans sidste sms til familien, får vi indsigt i hans indre kamp og den smerte, der ledte til den tragiske beslutning. Historien vækker refleksion over, hvordan selvmord kan ramme familier og samfund, og vigtigheden af at tale åbent om emnet for at bryde tabuiseringen omkring det. Episoden adresserer de dybe psykologiske påvirkninger, som selvmord har, ikke blot for den enkelte, men for alle omkring. Med statistik og fakta omkring selvmord i Danmark, understreges alvoren af dette emne og nødvendigheden af støtte og opmærksomhed, når nogen kæmper i stilhed. Det er en påmindelse om, at åbenhed og samtale kan redde liv.