
Lise Dam om Sarah'erne og psykiatrisk behandling
Lise Dam - Hvordan Griber vi Sarah'erne?
From Noget I bør vide — med Anders Sørensen.
Published 3/8/2026

Lise Dam - Hvordan Griber vi Sarah'erne?
From Noget I bør vide — med Anders Sørensen.
Published 3/8/2026
Dyk ned i Lise Dams historie om kampen for bedre psykiatrisk hjælp.
I denne episode taler jeg med Lise Dam, mor til Sarah, hvis historie mange kender fra DR-dokumentaren Hvem griber Sarah?Sarah døde af sin depression, mens hun ventede på behandling i psykiatrien. I dag kæmper Lise for, at det ikke skal ske for andre.For hvad sker der, når et menneske har brug for hjælp – men møder et system, hvor ansvaret glider fra hånd til hånd? Sarah mødte seks forskellige psykiatere i sit forløb. Alle kunne se, at hun havde brug for hjælp. Ingen tog ansvaret for at hjælpe hende.Vi taler om, hvad en svær depression egentlig gør ved et menneske. Hvordan håbet langsomt kan forsvinde, når hjælpen udebliver. Hvordan selv stærke mennesker kan blive fanget i en lidelse, der gradvist overtager tankerne og gør verden mindre og mørkere. Og hvor afgørende det er, at nogen griber ind, før håbløsheden får lov til at vokse sig livsfarlig.Vi taler også om betydningen af kontinuitet i behandling: at have én behandler, der kender én, og et forløb, hvor relationen kan vokse. Sarah havde tidligere været i et gruppeforløb med en fast psykiater og psykolog, hvor hun fik det markant bedre.Da hun blev syg igen, ønskede hun blot at komme tilbage til det, der havde virket. Men systemets strukturer gjorde det umuligt.Undervejs i samtalen kommer vi også ind på nogle af de større spørgsmål i psykiatrien i dag:– Hvad sker der med mennesker, når de kastes rundt mellem diagnoser og behandlere?– Hvordan påvirker ventetid håb og håbløshed i en depression?– Hvad betyder relationer og behandlingsalliance i psykiatrisk behandling?– Hvorfor kan systemer nogle gange ende med at stå i vejen for den hjælp, de er sat i verden for at give?- Og hvorfor vi har brug for at gøre en særlig indsats for unge mellem 18 og 30 år.Vi taler også om de ændringer, vi mener er nødvendige, hvis vi skal undgå lignende behandlingssvigt i fremtiden: kontinuitet, tryghed, samarbejde, tilbagefaldsbehandling, bedre støtte til ungevoksne – og et bredere syn på, hvilke faggrupper der kan spille en rolle i psykiatrien. Især pædagoger og psykomotoriske terapeuter kan noget, som i dag undervurderes i et system præget af stive faghierarkier.Det er en samtale om sorg, men også om håb. Om et system, der kan og skal blive bedre. Og om hvorfor Lise i dag fortsætter kampen – for “de andre Sarah’er derude”.
I denne episode møder vi Lise Dam, hvis datter Sarahs tragiske historie kaster lys over problemerne i det danske psykiatrisk system. Lise deler sin personlige rejse for at ændre systemet, der svigtede Sarah, og diskuterer vigtigheden af kontinuitet og relationer i behandlingen af unge med psykisk sygdom. Vi udforsker de udfordringer, som mange oplever i psykiatrien, fra ansvarsflugt blandt behandlere til betydningen af at have en fast behandler. Lise og værten adresserer også nødvendige ændringer for at forbedre behandlingen af unge, så lignende tragedier kan undgås fremover.

Birgitte Sølvstein

Julie Bowall

Podimo Studios

Somenta

DOPA DARLINGS

Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Mindcamp

Det Nationale Sorgcenter