

Da Donald Trump mødtes med Xi Jinping i Beijing og forholdt sig tavs om Taiwans fremtid, drog mange på øen et lettelsens suk. Men lettelsen blev hurtigt erstattet af dyb bekymring. Den amerikanske præsident har nemlig skytset mod Taiwans altafgørende mikrochip-produktion, som han vil have flyttet til USA. Samtidig har Washington angiveligt sat det planlagte våbensalg til Taiwan på pause. For Berlingskes Asienkorrespondent Alexander Sjöberg, der følger situationen tæt, efterlader det et klart indtryk af Trumps strategi: Taiwans sikkerhed er ikke længere en hellig alliance, men er blevet forvandlet til en geopolitisk forhandlingsbrik, hvor alt handler om handel og økonomi. Hvor efterlader det Taiwan, hvis USAs opbakning nu har fået et prismærke? Og hvad sker der med balancen i regionen, hvis østaten bliver solgt i en handelsaftale mellem Trump og Xi? Gæst: Alexander Sjöberg, Berlingskes AsienkorrespondentVært: Julie Lindhardt Høimark Programteksten er blevet opdateret og rettet til for at præcisere analysen i programmet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Diskussion om Trumps indflydelse på Taiwans sikkerhed og handel.
I denne episode af 'Pilestræde' undersøges Donald Trumps strategiske tilgang til Taiwan efter hans møde med Xi Jinping. Der er lettelse over Trumps stilhed om Taiwans skæbne, men bekymring vokser over hans plan om at flytte mikrochipproduktionen til USA og pausen i våbensalget til Taiwan. Asienkorrespondent Alexander Sjöberg giver sin analyse af, hvordan Taiwans sikkerhed nu er blevet en forhandlingsbrik i stormagts konkurrencen. Hvad betyder det for Taiwan og regionens magtbalance, hvis Trumps handelsaftaler truer den tidligere allierede støtte?