USA's krav på Grønland: Hvad betyder det for Danmark?

Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke scenarier kan man forestille sig? Og hvad kan Danmark stille op? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen. --- Danmark står midt i den værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, og i de her dage udvikler konflikten med USA sig nærmest time for time. I et interview med CNN’s Jake Tapper slog Trumps vicestabschef Stephen Miller i ugens løb fast, at det er »USA’s regerings formelle holdning, at Grønland bør være en del af USA« – og så tilføjede han: »Vi lever i en verden, i den virkelige verden, der styres af styrke, der styres af magt«. Siden har den danske regering haft travlt med at indhente solidaritetserklæringer til sit retsmæssige krav på Grønland fra de største europæiske NATO-lande. Men med USA’s spektakulære angreb i Venezuela natten til lørdag, spørger mange nu sig selv, om den gamle verdensorden – baseret på fælles regler og aftaler – overhovedet gælder mere. Eller om vi, med Millers ord, lever i en verden, hvor magten styrer. »Jeg tror, at præsidenten vil gå så langt, som der skal til, for at det lykkes,« gentog USA's vicepræsident, JD Vance over for Fox News natten til torsdag, hvor han samtidig langede kraftigt ud efter Danmarks sikkerhedsmæssige håndtering af Grønland. Men hvad betyder det alt sammen? Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke andre veje kan man forestille sig? Hvad kan Danmark stille op? Har amerikanerne en sag? Og hvad kan grønlænderne få ud af det? Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information sammen med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen.