Vært: Henrik Heide Medvirkende: Anders Høeg Nissen, techformidler og vært på podcasten Rumsnak I denne uges Transformator Da Sovjetunionen i oktober 1957 opsendte en kuglerund satellit på 84 kilo fra Bajkonur i Sovjetunionen, skabte de, hvad der senere blev kendt som sputnikchok i USA. Den første opsendelse af Sputnik var sendt i omløb om Jorden, hvorfra den sendte radiosignaler med biplyde til Jorden i 21 dage. Meget belejligt på frekvenser, der anvendes flittigt af radioamatører. Sådan kunne man hurtigst sprede sit budskab dengang. Chokket bundede ikke mindst i, at USAs selvbillede som førende rumnation krakelere med et skrattende bip i radioen. Men også i, at den jævne amerikaner nu frygtede, at Sovjet var klar til at smide atombomber i hovedet på dem fra rummet. Chokket havde imidlertid også den effekt, at Nasa blev oprettet i en fart, og at naturvidenskab fik en fremtrædende plads i de amerikanske skoler. Rumkapløbet var skudt i gang, og nu ville USA genvinde førertrøjen. Resten af historien og det store skridt for menneskeheden er kendt af alle. USAs dominans i rummet har været entydig, og Nasa har slået takten an. Men sådan er det ikke længere. Kina har lagt sig i den lodrette overhalingsbane og ligner den næste gæst på Månen. Indien har sat fart på sit rumprogram, mens Nasa efterhånden er mest kendt for udsættelse på udsættelse og strandede astronauter. Og så er der SpaceX. Kommercielle spillere har købt sig ind i rumkapløbet og har fundet et gear i udviklingsarbejdet, der sætter ethvert offentlig rumprogram af. Hør denne uges Transformator, hvor techformidler og vært på podcasten Rumsnak Anders Høeg Nissen giver sit bud på, hvad de store og små udskiftninger i startopstillingen til fremtidens rumkapløb har for rumloven - og ikke mindst for de kommende ture til Mars og Månen.
