

"Russere - tag hjem" rungede det i gaderne i Budapest! Peter Magyar og vælgerne havde vristet Orbans autokratiske regime fra ham søndag aften. Det var et af disse historiske øjeblikke, hvor følelserne svulmer. Ungarerne dykkede ned i nationens traumer - og hentede deres råb fra oprøret mod den sovjetiske besættelse i 1956 frem. Og Orban erkendte sit nederlag. Nu får Ungarn en ny demokratisk chance. Peter Magyar vil tilbage til Europa - til EU, siger han. Og de højre-autokratiske kræfter har fået et vink med en vognstang. Der er grænser. Trumps støtte til Orban blev et dødskys. Putin kan rive sin 12-punktsaftale med Orban i stykker. Hans trojanske hest i det EU, han ville splitte, er væk. I Kyiv krydser Zelinskyj fingre - og håber på ny hjælp fra Europa. Og Peter Magyar og ungarerne - nej, de lægger sig ikke ned for kravene fra Bruxelles. De har både krav og forventninger til EU. Dagens gæster: Marlene Wind, professor i statskundskab, Vibe Termansen, historiker og Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS. Vært: Steffen Gram.
Dyk ned i Ungarns kamp for demokrati efter Orbans nederlag.
I denne episode undersøger vi den historiske vending i Ungarn, hvor Peter Magyar og vælgerne har besejret Orbans autokratiske regime. Gaderne i Budapest rungede af råbene "Russere - tag hjem", som genkaldte nationens traumer fra den sovjetiske besættelse i 1956. Med dette valg får Ungarn en ny chance for demokrati, og vi hører både eksperter og aktørers synspunkter på fremtiden for landet og dets relation til EU. Dagens panel inkluderer Marlene Wind, professor i statskundskab, Vibe Termansen, historiker, og Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS. Sammen diskuterer de, hvordan Ungarerne forventer at indgå i tættere samarbejde med EU, samt hvad dette betyder for forholdet til højre-autokratiske kræfter i Europa.