
Til kamp for de stigmatiserede – Kamilla Miskowiak, psykolog, om sammenhængen mellem din psyke og din hjerne
From Videnskab fra vilde hjerner
Published 12/8/2023

From Videnskab fra vilde hjerner
Published 12/8/2023
Du kan ikke ’bare lige tage dig sammen’, hvis du har en depression. Psykiske lidelser hænger sammen med hjernemæssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilfælde enten afhjælpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at komme tættere på, hvad psykiske lidelser er, og hvad de siger om det at være menneske.Hun forsker i kognitive funktioner som hukommelse, planlægningsevne og følelsesregulering, og deres hjernemæssige grundlag på tværs af neuropsykiatriske sygdomme, både hos mennesker med risiko for psykiatrisk sygdom og hos raske mennesker. Miskowiaks forskergruppe bruger blandt andet hjernescanninger, virtual reality-baserede test og træning og – hold fast, cykelsport-entusiaster – kunstig højdetræning, der skruer op for patientens EPO-niveau, i deres arbejde. Hør også Kamilla Miskowiak – der er professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri – fortælle om arbejdet med at bruge ’objektive kognitive biomarkører’ til at opdage bestemte forvrængninger i en patients tankeprocesser og om at udsætte gravide for VR-træning med grædende babyer for at forebygge en senere fødselsdepression. *Kamilla Miskowiak er leder af forskningscenteret NEAD – Neurocognition and Emotion in Affective Disorders Centre – på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. Hun har modtaget en række priser for sin forskning, herunder Københavns Universitets guldmedalje, Lundbeckfondens Talentpris, Det Frie Forskningsråds Eliteforskerpris, L'Oréal for Women in Science-prisen, Lundbeckfonden Fellowship og Erhoff Fondens Talentpris. *Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Kamilla MiskowiakRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang *Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

RADIO IIII

Supertrends

Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

Videnskab.dk

Christian Fuhlendorff

Mark Lyng, Flemming Damgaard, Nikolaj V. Hansen

Videnslyd

Videnslyd