What should you know about this podcast? (1)

Historiske begivenheders indflydelse på nutiden

What should you know about this podcast? (2)

Karismatiske personer i historien

What should you know about this podcast? (3)

Politik og ideologier gennem tiderne

What should you know about this podcast? (4)

Fortidens rolle i samfundsmæssige omvæltninger

Podventory

Home Search Top Charts Library

Podventory

Top charts
Discover
About Podventory
Request a podcast
About Podcasts
Privacy Policy
Terms of Service
Cookies

Browse by genre

True Crime
Society & Culture
History
Comedy
Business
Technology
News
Health & Fitness

All genres →

Home
Search
Top Charts
Library

Home/History/Udforsk historiens indflydelse på nutidige samfund

Udforsk historiens indflydelse på nutidige samfund

Kampen om historien by DR

Kampen om historien er en podcast, hvor historikeren Asser Amdisen sammen med skiftende gæster udforsker betydningen af historiske begivenheder og personer. Hver uge dykker de ned i emner som krige, politiske beslutninger og ideologier, der stadig påvirker vores liv og samfund i dag. Podcasts…

Episodes

Punk - fra Nietzsche til No Future
"You dirty bastard, you dirty fucker. What a fuckin' rotter". Denne alt andet end urbane ordveksling fandt sted i et tv-program på BBC, 1. december 1976 mellem studieværten Bill Grundy og det endnu ukendte band The Sex Pistols. De var inviteret i studiet for at seerne kunne opleve, hvad det nye fænomen 'punk' var for en størrelse. Efter udsendelsen var telefonerne rødglødende og de unge punkere fik snart forbud mod at optræde i Storbritannien. Men punken forsvandt ikke. Tværtimod. I dag står punken på tærsklen til sit halvtredsårs jubilæum og er gledet ind i den etablerede kultur. Men hvad er punkens grundlæggende idé? Kan den trække tråde tilbage til fritænkere og anarkister som Friedrich Nietzsche, Mikhail Bakunin og George Orwell? Eller er punk mest af alt ungdommelig vrede og en 'fuck off'-attitude, som fordamper med alderen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om Historien, hvor Adam Holm taler med Jan Poulsen, der er musikjournalist og forfatter til bogen 'Something Rotten' og Lasse Lauridsen, der er ledende redaktør på K-Live med en baggrund indenfor filosofi og musikjournalistik. I redaktionen: Clara Faust Spies, Nanna Sloth Skardhamar og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.
56 min
Syriens jernhånd - fra doktor til diktator
"Når man står over for rige og magtfulde lande, som vil dominere, er der mental styrke at hente i folkets støtte. Uden folkets opbakning, er der ingen steder at gå hen", lyder det fra Syriens leder Bashar al-Assads. Landets diktator gennem et kvart århundrede må lige nu håbe, at han har folkets støtte. Hans regime er hårdt presset af islamistiske grupper, som har erobret Aleppo, landets næststørste by og nu har kurs mod hovedstaden, Damaskus. Efter næsten femten års ekstrem blodig borgerkrig, vil islamisterne støde Bashar al-Assad af tronen. Hvis det lykkes, vil det være et afgørende nyt kapitel i landets nyere historie, der siden 1970 har været styret med fast hånd af al-Assad familien. Men hvem er Bashar al-Assad? Hvordan gik han fra at være doktor med speciale i øjensygdomme til at være en enøjet diktator? Og hvad er den historiske forklaring på den magt, som Assad-klanen har sikret sig i et etnisk og religiøst mangfoldigt land? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med syrienskender, tidligere folketingsmedlem og forfatter Naser Khader. Redaktør: Silke Fensman I redaktionen: Clara Faust Spies
57 min
'Flammen' - national helt eller afstumpet hitman?
Den måske mest myteomspændte skikkelse under Besættelsen 'Flammen' er hovedperson i en ny bog, som går i kødet på tavsheden og fortrængningerne. Modstandsmanden døde i efteråret 1944 i en alder af 23 år, men nåede at sætte et markant og blodigt aftryk på frihedskampen. Hvad kæmpede 'Flammen' for? Var han en adrenalinjagende ung mand eller en ideologisk patriot? Og hvad er det for en kamp om den 'sande fortælling', som modstandsfolkene efter krigen har været kastet ud i? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og museumsinspektør på Frøslevlejrens Museum Gry Scavenius Bertelsen og forfatteren til bogen "Jagten på Flammen, den hemmelige historie om modstandsmanden Bent Faurschou Hviid" Martin Q. Magnussen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.
56 min
Quisling - kollaboration og landsforræderi
Vidkun Quisling, leder af det nazistisk inspireret parti Nasjonal Samling i Norge, talte til den norske befolkning på dagen for Tysklands invasion den niende april 1940. Quisling opfordrede sine landsmænd til at forholde sig i ro. Han mente, at nordmændenes fremtid lå i et racerent nordisk fællesskab med Hitlers Tyskland. Quisling navn er blevet et internationalt synonym for forræderi, men han var ikke alene om disse tanker. Rundt omkring i det tyskbesatte Europa var der ligeledes lokale nazister, som begyndte at kollaborere med besættelsesmagten. En aktuel norsk spillefilm om Vidkun Quisling er vores anledning til i dagens program at rette blikket mod kollaboratørerne, de som mente, at de var nationens frelsere, men endte foran en henrettelsespeloton. Adam Holm taler med instruktøren bag den biografaktuelle film "Quislings sidste dage" Erik Poppe og ph.d. i historie og lektor ved CBS Joachim Lund. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.
56 min
En dansk landsforræder og Stalin for begyndere
Den danske journalist Flemming Sørensen arbejdede i 1960'erne og -70'erne som korrespondent i Vesttyskland for forskellige danske medier. Men i 20 år arbejdede han også som spion for det kommunistiske DDR. Hvorfor solgte Sørensen oplysninger til den socialistiske diktaturstat? Hvad var det for en kamp, han mente at være en del af? Og hvordan formåede han at navigere i sine mange løgne og dækhistorier? Det belyser en ny bog om den danske spion. I anden del af dagens udsendelse handler det om historieformidling i børnehøjde. For hvis man tror, at den kolde krig ikke er for børn, tager man fejl. En ny bog vil netop berette om den komplekse koldskrigstid for de yngre generationer, som ikke selv har oplevet livet bag jerntæppet. I dagens udgave af 'Kampen om historien' sætter Adam Holm fokus på to aktuelle bøger, der begge dykker ned i den kolde krig. Medvirkende: Jesper Clemmensen og Vibe Termansen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
57 min
Trump vs. Harris - Mussolini mod Stalin?
Det er dagen for det længe ventede amerikanske præsidentvalg. Den ene kandidat Kamala Harris kalder i et interview på CNN Donald Trump for en fascist. Donald Trump på den anden side kalder sin modstander Kamala Harris for kommunist. Fascisme og kommunisme, som i løbet af det 20. århundrede har været skyld i krige, undertrykkelse og ulykke for millioner af mennesker, bliver trukket op af hatten i en amerikansk valgkamp i det 21. århundrede. Hvorfor er det disse totalitære ideologier, som Trump og Harris slår hinanden oven i hovedet med? Hvordan bruger de hver især historien i deres politiske kamp? Og bliver USA fascistisk under Trump og kommunistisk under Harris? Det er spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med tidligere USA-korrespondent og udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad Sidsel Nyholm og journalist, forfatter til flere bøger om USA og tidligere korrespondent David Trads. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
57 min
Vietnamkrigen - USA's største traume
"Jeg synes, at læren af fortiden i Vietnam er blevet draget af præsidenter, Kongressen og det amerikanske folk. Vi bør i stedet fokusere på fremtiden". Lød det fra Præsident Gerald Ford, da han på en pressekonference d. 6. maj 1975, blev spurgt af journalisten, Helen Thomas, hvilken lære USA kan drage af krigen i Vietnam. Ugen forinden havde Viet Cong, den kommunistiske hær, indtaget Saigon og dermed afsluttet den ekstremt blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam, som amerikanerne i stigende grad var blevet en del af. Præsident Fords opfordring til at se fremad og lade besværgelige spørgsmål om individuelle og administrative fejltrin hvile er ikke blevet efterlevet. Tværtimod. USA's engagement i krigen har kastet amerikanerne ud i en årtier lang selvransagelse. Men hvordan har man fra amerikansk side bearbejdet dette historiske traume i det politiske liv, i samfundet og i populærkulturen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen. I redaktionen: Nanna Sloth-Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
57 min
Hvad har amerikanerne lært af borgerkrigen?
I juli 1863 fandt det berømte og ikke mindst berygtede slag ved Gettysburg sted. I løbet af tre døgn kostede kampene intet mindre end 50.000 dræbte og sårede og blev dermed Nordamerikas blodigste slag nogensinde. I en mindetale udlægger Donald Trump slaget som både "stort, smukt, hæsligt" og repræsentativt for "så meget af dette lands succes". Lige nu står USA på tærsklen til et præsidentvalg og synes mere polariseret end måske på noget tidspunkt siden borgerkrigen - vi vil i dagens program se på, hvilken lære amerikanerne har draget af deres blodige fortid. Hvorfor bliver en krig, der fandt sted for 160 år siden ved med at forårsage uenighed? Hvordan mindes man krigen i henholdsvis Nord og Syd? Og kunne krigen have været undgået? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet Anders Bo Rasmussen og Ph.d. i antropologi og lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet Mads Daubjerg. Redaktionen bag: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
56 min
Libanons lange krig - kristne mod muslimer, rige mod fattige, Israel mod Iran
"Der er egentlig våbenhvile her i Libanon, men den betyder reelt ingenting. Der har været 28 våbenhviler, som hver gang er blevet afløst af endnu mere forbitrede kampe. Det er nu et år siden, at Libanons sociale spændinger endeligt og uundgåeligt eksploderede i krig". Sådan lød det i en BBC-reportage fra Beirut fra 1976. Den elegante og livfulde by, der var kendt som Mellemøstens Paris, havde siden foråret 1975 været kastet ud i et dødeligt morads mellem stridende fraktioner. Krigen endte med at strække sig frem til 1990 og blev et internationalt anliggende med indblanding fra Syrien, Israel, Iran, Frankrig, USA og FN. Hvorfor blev dette lille land slagmark for så mange forskellige interesserer? Var det overvejende en religiøs konflikt mellem kristne og muslimer? Og hvordan har man i Libanon - som igen er ramt af krigshandlinger - bearbejdet den blodige fortid? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor i Mellemøststudier på Roskilde Universitet Sune Haugbølle og redaktør på DRs Udlandsredaktion og tidligere mellemøstenkorrespondent Sanne Gram Fadel. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
57 min
"Gaskamrene er en detalje" - holocaustbenægtelse og revisionisme
"I takt med at antallet af overlevende og flygtninge fra nazisternes dødslejre svinder bort, er det særligt påtrængende at bekæmpe Holocaust-forvrængninger." Sådan siger Michael Newman, talsmand for en britisk-jødisk menneskerettighedsgruppe. Han er forfærdet over den stærke fremvækst af folk, der udtrykker skepsis over for Holocaust. Tilsyneladende er stadig flere mennesker både i Europa og i USA i tvivl om, hvad der faktisk skete med jøderne under Anden Verdenskrig. Og samtidig er der politisk medvind til partier og politikere, som sår tvivl om nazisternes folkedrab eller placerer skylden for krigsudbruddet hos Winston Churchill og en "jødisk finanselite". Hvad er det historiefaglige belæg for denne Holocaust-fortrængning? Hvad er den politiske hensigt med at benægte eller relativisere seks millioner jøders død? Og hvordan bevidstgør man kommende generationer om, hvad der faktisk skete? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak og historiker og lektor ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
57 min
Religionskritik og grænseløse jøder
'Anstødeligt, blasfemisk og meget andet i den skuffe' - sådan lød det i 1984 fra daværende trafikminister Arne Melchior om kunstneren Jens Jørgen Thorsens maleri på en DSB-station af Jesus med et erigeret lem. Der var tale om religionskritik af den stiveste slags. I første halvdel af dagens program, skal det handle om religionskritikkens danmarkshistorie - om fritænkere, kættere, kunstnere og provokatører. I anden halvdel skal vi beskæftige os med jødiske købmænd, som i 1700-tallet rejste fra Marokko og satte sejl mod danske kyster. I en blanding af eventyrtrang og tvang krydsede de adskillige grænser i jagten efter et tåleligt liv. De fandt både velstand og indflydelse under de køligere himmelstrøg. I dagens udgave af 'Kampen om historien' sætter Adam Holm fokus på to aktuelle bøger, der på hver deres måde kaster nyt lys over danmarkshistorien. Medvirkende: Mikael Rothstein og Bent Blüdnikow Redaktør: Thomas Vinter Larsen Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies
56 min
Midt i en ny mellemkrigstid?
"Vi er kommet tættere på 1930'erne i dag end for ti år siden" - sådan siger den verdensberømte britiske historieprofessor Niall Fergusson. På samme måde som i den såkaldte mellemkrigstid oplever vi økonomisk ustabilitet, politisk polarisering, opbrud i den internationale orden, autoritære lederskikkelser og yderligtgående partier, som tilbyder enkle løsninger på samfundets problemer. Dengang kulminerede krisen og uroen som bekendt i en verdenskrig. I dag er der frygt for en ny verdenskrig, enten i Europa, Mellemøsten eller over Taiwanstrædet. Historien gentager sig som bekendt aldrig, men den har det med at rime på sig selv. Spørgsmålet er, om vi befinder os midt i et sådant rim fra fortiden? Hvor langt kan denne parallel i grunden strækkes? Og hvad er den historiske lære af mellemkrigstiden? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og lektor på Aarhus Universitet Niels Wium Olesen og Ph.d. og Postdoc. på Københavns Universitet Emil Eiby Seidenfaden. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
57 min
Indira Gandhi - Indiens jerndame eller nationens moder?
Den 31. oktober 1984 blev Indiens premierminister Indira Gandhi skudt. Hun havde stået i spidsen for Indien i perioder med krig og politisk uro og blev dræbt i et attentat begået af sine egne livvagter. Fyrre år er gået siden den blodige handling mod landets første og hidtil eneste kvindelige leder. Hvorfor blev Indira Gandhi, som tilhængere tilbad som 'Indiens Moder', slået ihjel? Var hun, som på papiret ledte verdens største demokrati, en diktator i forklædning, sådan som kritikerne hævdede? Og hvilken anseelse har hun i nutidens indiske samfund? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og forfatter Thomas Sehested og professor i Indien- og Sydasienstudier Ravinder Kaur. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
56 min
Jihadismen og kampen mod Vesten
"Gud ramte Amerika i hjertet og ødelagde dets største bygninger. Vi må takke vores Gud for denne handling. Amerika blev ramt af rædsel fra nord til syd og fra øst til vest". Ordene faldt 7. oktober 2001 og kom fra Osama bin Laden - en saudiarabisk mangemillionær, som havde gjort den væbnede kamp for islam til sit kald og var ansvarlig for verdenshistoriens mest dødbringende terrorangreb 11. september 2001. Hvor langt ned i historiens muld skal man grave for at finde jihadismens åndelige rødder? Er den væbnede kamp en uadskillelig del af islam eller skyldes dens fremvækst undertrykkelse og elendige sociale forhold? Og kan man betragte jihadisme som en totalitaristisk ideologi på linje med fx fascisme og kommunisme? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Jakob Sheikh og professor i islamstudier Thomas Hoffmann. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
57 min
Katarina den Store og Ruslands imperiedrøm
Hun havde ikke én dråbe russisk blod i årerne, men den tyskfødte prinsesse Sophie Augusta Frederikke endte alligevel som Ruslands mægtigste kejserinde under navnet Katarina den Store. I sine mange år som enehersker fra 1762 til 1796 formåede hun at få det russiske imperium til at vokse i styrke og omfang gennem erobringskrige. Katarina den Store var samtidig præget af oplysningstidens tanker. Hun betragtede Rusland som en europæisk stat, der skulle være åben for storslået kunst og kultur. Hvad var det for et Rusland, Katarina den Store regerede over? Hvordan så hun på forholdet til det øvrige Europa? Hvor langt kom hun med moderniseringen af det russiske samfund? Og hvilken relevans har hun, en imperie-bygger fra det 18. århundrede, for Ruslands nuværende imperie-bygger, Vladimir Putin? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ruslandskender, journalist og forfatter Marie Tetzlaff. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
56 min
Erik Scavenius - demokratiets frelser eller tyskernes håndlanger?
En af Besættelsestidens mest bemærkelsesværdige udtalelser kom fra den nytiltrådte udenrigsminister Erik Scavenius, der den 8. juli 1940 sagde følgende, " Ved de store, tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politiske-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland" Scavenius blev senere udpeget som statsminister og stod i spidsen for samarbejdspolitikken med Hitler-Tyskland, som varede frem til sammenbruddet den 29. august 1943. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at Scavenius er den mest omstridte skikkelse i den nyere danmarkshistorie og hans virke er fortsat til debat. Var samarbejdspolitikken det bedst tænkelige værn for demokratiet i en vanskelig situation med fremmede tropper på dansk jord? Eller var det tværtimod en håndsrækning til tyskerne, som fik ro og orden på 'Flødeskumsfronten'? Skal vi se på Scavenius som national frelser eller landsforræder? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Ph.d. i historie og seniorforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen og dr.phil. i historie og forfatter Bo Lidegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
57 min
Sir Oswald Mosley og de britiske fascister
"Hvis I virkelig tror, at det nuværende system kan hjælpe jer, er det så meget desto bedre for vores nye og virile form for fascisme. Jeg kommer til jer med et nyt og revolutionerende tankesæt" Ordene kom fra Sir Oswald Mosley, en 36-årig adelsmand, der stod i spidsen for det nystiftede parti, British Union of Fascists. Året var 1932, den økonomiske krise bed, arbejdsløshedskøen voksede og det britiske imperium slog sprækker. Foran en talstærk forsamling af unge mænd med sorte skjorter og højre arm strakt i en heilende hilsen, talte Mosley om alt det, der måtte gøres for at komme elendigheden til livs. Mosley blev aldrig Storbritanniens Fører, men hans ætsende kritik af racesammenblanding og multikultur stikker fortsat sit hoved frem, bl.a. under de nylige optøjer i flere britiske byer. Hvem Sir Oswald Mosley var? Hvordan hans britiske fascisme adskilte sig fra den kontinentale udgave? Og hvilke spor den har sat i eftertiden? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i historie Claus Bundgård Christensen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
55 min
Hizbollah - Guds parti, Israels fjende
"Modstandskampen og blodet fra vores martyrer er et vidnesbyrd for alle, som overvejer at ville invadere Libanon, eller som påtænker at lave forebyggende angreb, at de begår den største fejltagelse i deres historie". Sådan lyder det fra Hassan Nasrallah, øverste leder for Hizbollah, den store shiamuslimske milits, som har base i Beirut. En åben krig mellem Hizbollah og ærkefjenden Israel synes at nærme sig - og med enorme konsekvenser for hele Mellemøsten. Hizbollah er et produkt af den libanesiske borgerkrig i 1980'erne og den iranske revolution i 1979. Men hvad kæmper de for? Hvordan ser deres verdensbillede ud? Og hvordan forstår de deres egen historiske rolle? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med postdoc og forsker i etniske og sekteriske konflikter i Mellemøsten, Anne Kirstine Rønn. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
56 min
Citius, Altius, Fortius - Olympiadens historie
I 1980 bød Sovjetunionens leder, Leonid Bresjnev, velkommen til de olympiske lege i Moskva. Han hilste "alle verdens atleter", hvilket dog var en sandhed med modifikationer - 65 lande boykottede nemlig legene i protest mod den sovjetiske invasion af Afghanistan, mens kun 80 lande deltog. Begivenheden, der hvert fjerde år transmitteres til hver en afkrog af kloden, er en påmindelse om, hvordan sport og politik - og historie - fletter sig sammen. Hvordan har de olympiske lege udviklet sig fra det første hammerkast i antikkens Grækenland og frem til vor tid? Spænder demokratiske lande også for en politisk vogn på samme måde som autokratiske regimer og diktaturer? Og hvor god en olympisk nation er Danmark egentlig? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges "Kampen om historien", hvor Adam Holm taler med dr.phil. og professor i idrætshistorie Hans Bonde. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Ninette Birck og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
56 min
Frankrigs kaotiske republikker
Frankrigs historiebevidste præsident Emmanuel Macron sendte chokbølger gennem det franske samfund, da han i kølvandet på det yderste højres fremgang ved Europaparlamentsvalget udskrev nationalt valg til d. 30. juni. Han sagde bl.a.: "At være fransk vil sige at tage tidens nødvendighed på sig, at kende til betydningen af at kunne stemme og til smagen af frihed. Der er særlige omstændigheder, som kalder på ansvarlighed. I bund og grund handler det om selv at skrive historien i stedet for at blive dens offer. Den tid er nu kommet. Leve republikken! Leve Frankrig!". Nutidens urolige Frankrig giver mindelser om andre tidspunkter i landets historie, hvor der har været frygt for borgerkrig, militærkup og opløsning af republikken. Derfor vil vi denne udsendelse forsøge at tegne et billede af Frankrigs problemfyldte og ofte kaotiske republikker. Hvorfor er det så vanskeligt at finde stabilitet i et ressourcestærkt land med en dyb demokratisk tradition? Hvad er det for vældige kræfter og idéer, der støder sammen? Og hvilken lære af de franske republikkers historie drager henholdsvis Macron og Marine Le Pen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter med dansk-fransk baggrund Karin Mørch og ph.d. og lektor i fransk historie, kultur og litteratur Jørn Boisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.
57 min

PreviousPage 4Next

Similar podcasts

Frihed & Fred
Mindelunden
Leth møder Moesgaard
Moesgaard
Bomben
RADIO IIII
Obscuritas
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Bag om København
Københavns Biblioteker
Kongeland
RAKKERPAK
Den yderste grænse
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Kongerækken
Hans Erik Havsteen og Anders Olling

History #133 in Denmark

Podventory insightsShow summaryHide

Oplev hvordan fortiden former vores nutid med historikeren Asser Amdisen.

Historiske begivenheders indflydelse på nutiden
Karismatiske personer i historien
Politik og ideologier gennem tiderne
Fortidens rolle i samfundsmæssige omvæltninger

Topics

historiske begivenheder politisk beslutning samfundsmæssige ændringer krige ideologier

Show original feed descriptionHide original content

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I Kampen om historien vil vært og historiker Asser Amdisen og skiftende gæster hver uge gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Lyddesign: Martha Winther Hør alle afsnit i DR Lyd.

Udforsk historiens indflydelse på nutidige samfund | Podventory

Episodes

Punk - fra Nietzsche til No Future

Syriens jernhånd - fra doktor til diktator

'Flammen' - national helt eller afstumpet hitman?

Quisling - kollaboration og landsforræderi

En dansk landsforræder og Stalin for begyndere

Trump vs. Harris - Mussolini mod Stalin?

Vietnamkrigen - USA's største traume

Hvad har amerikanerne lært af borgerkrigen?

Libanons lange krig - kristne mod muslimer, rige mod fattige, Israel mod Iran

"Gaskamrene er en detalje" - holocaustbenægtelse og revisionisme

Religionskritik og grænseløse jøder

Midt i en ny mellemkrigstid?

Indira Gandhi - Indiens jerndame eller nationens moder?

Jihadismen og kampen mod Vesten

Katarina den Store og Ruslands imperiedrøm

Erik Scavenius - demokratiets frelser eller tyskernes håndlanger?

Sir Oswald Mosley og de britiske fascister

Hizbollah - Guds parti, Israels fjende

Citius, Altius, Fortius - Olympiadens historie

Frankrigs kaotiske republikker

Similar podcasts

Frihed & Fred

Leth møder Moesgaard

Bomben

Obscuritas

Bag om København

Kongeland

Den yderste grænse

Kongerækken