What should you know about this podcast? (1)

Udforsk de nyeste opdagelser fra forskere

What should you know about this podcast? (3)

Hvordan videnskab påvirker vores hverdag

What should you know about this podcast? (4)

Møder med topforskere fra forskellige felter

Opdagelser fra danske forskere med Anja C. Andersen

Mennesket er en planetdannende kraft – Minik Rosing, geolog, om opgaven med at holde Jorden beboelig for vores egen skyld

Vi er ikke ’Jordens børn’, vi er de voksne her. Så det er vores ansvar at sikre, at planeten er et sted, vi kan overleve, siger Minik Rosing. Lige nu undersøger den verdenskendte geolog, hvad der sker, når man gøder marker i Ghana med gletsjer-mel fra Grønland – iskapperne i Arktis kværner nemlig underlaget til et pulver, som er så sprængtfuldt af næringsstoffer, at vi kan sprede det ud et mere udpint sted på kloden for at skabe bedre afgrøder og dermed større velstand dér. En slags kortslutning af Jordens system. Hør også Minik Rosing – der er professor i geologi ved det interdisciplinære Globe Institute på Københavns Universitet – forklare, hvorfor fotosyntesen i et lille, grønt blad er så meget mere blæret end både vulkaner og jordskælv, og hvorfor han ikke er det mindste bekymret for livet på Jorden. *Minik Rosing er verdensberømt for sin forskning i Grønlands undergrund, der førte til, at vi i 1999 måtte flytte vores idé om, hvornår livet på Jorden opstod, små 200 millioner år tilbage. Minik Rosing er medlem af Videnskabernes Selskab og har modtaget en lang række hædersbevisninger, bl.a. Rosenkjær-prisen, H.C. Ørsted Prisen og Rungstedlundprisen. Hans seneste bog, ’Rejsen til tidernes morgen’ (Gyldendal, 2018) beskriver, hvordan livet har påvirket landjorden, havet og atmosfæren, og er et glimrende afsæt for lyttere, der vil vide mere. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Minik RosingRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell*En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

30 min

Derfor er argumenter stærkere end mavefornemmelser – Jesper Ryberg, strafferetsetiker, om at lade algoritmer bestemme i retssystemet

Er din umiddelbare mavefornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, god? Så god, at vi kan bruge den til at svare på vigtige spørgsmål, der påvirker folks livskvalitet, længden på deres fængselsdom – eller retten til at leve eller dø? Nej, siger filosof Jesper Ryberg, der lige nu forsker i brugen af kunstig intelligens i strafudmåling. Ikke kun for at spare ressourcer, men lige så meget for at undgå ubevidste bias hos dommerne og sikre, at den samme forbrydelse giver den samme straf.Hør også Jesper Ryberg – der er professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet – forklare, hvordan man overhovedet kan forske videnskabeligt i noget så ’fluffy’ som i ”hvordan virkeligheden bør være indrettet, og hvordan vi bør handle” – og hvorfor nogle argumenter faktisk ér bedre end andre (uanset hvad din onkel Poul måtte påstå til påskefrokosten). *Jesper Ryberg er leder af forskningsgruppen ’Research Group for Criminal Justice Ethics’. Han har udgivet 27 bøger, senest ’Sentencing and Artificial Intelligence’ (Oxford University Press, 2022). Jesper Ryberg har modtaget mange anerkendelser for sit arbejde, blandt andet EliteForsk-prisen, der gives til ”fremragende yngre forskere i international særklasse”, Carlsbergfondets Forksningspris, Magisterforeningens Forskningspris og Forskningskommunikationsprisen.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Jesper RybergRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura KabellEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

29 min

Hvordan forandrer liv sig, når klimaet skifter? – Katherine Richardson, forsker i Jordens kredsløb, om at studere de mindste livsformer for at forstå det store billede

Hvordan påvirker klimaet naturen og omvendt? Og hvad med mennesket, hvordan ændrer klimaforandringer os? De store spørgsmål søger oceanograf Katherine Richardson svar på med sin forskning i nogle af havets mindste organismer, planteplankton, der med 3 milliarders års historie er blandt det allerførste liv på jorden. Viden, vi skal bruge for at skabe pålidelige modeller for, hvordan levevilkårene på planeten vil udvikle sig. Hør også Katherine Richardson – der er professor i biologisk oceanografi på Globe Institute og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor Island er det perfekte laboratorium for en forsker, der leder efter ’nøglen til biologiens grundlov’, og hvor meget af klodens historie, en jordprøve fra bunden af en sø kan fortælle os. *Katherine Richardson har været med til at udvikle et helt nyt videnskabeligt domæne – Earth System Science – som undersøger interaktionerne mellem klima, natur og mennesker, og hun leder det dansk-islandske forskningscenter ’Dronning Margrethes og Vigdís Finnbogadóttirs tværfaglige Forskningscenter for Hav, Klima og Samfund’ (ROCS). Hun er modtager af en lang række anerkendelser, bl.a. Ebbe Munchs Hæderspris og Dannebrogordenen, og er æresdoktor ved Det Arktiske Universitet i Tromsø. Vil du vide mere? Hør Richardson fortælle om sin passion for havet og sin forskning her: https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Kathrine-Richardson*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Katherine RichardsonRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelæggere: Pernille Ehlers-Hansen & Laura KabellEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

29 min

Hvad sker der i væsker, når de bliver seje? – Kristine Niss, eksperimentalfysiker, om forskellen på en halvhård karamel og størknende lava

Hvorfor flyder kaffe hurtigt, mens honning flyder langsomt? Eksperimentalfysiker Kristine Niss forsker i væskers flydeevne, og hvad der styrer, hvornår en væske størkner uden at krystallisere. Hun arbejder især med væsker under deres smeltepunkt – for eksempel vand, som skal fryse ved 0 grader, men faktisk godt kan køles længere ned og stadig være vand – som isslag, hvor vandet, der lander, er under frysepunktet, men ikke er krystalliseret, før det rammer. Hør også Kristine Niss – der er professor i eksperimental fysik på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet – forklare, hvordan den frie energi styrer, at noget krystalliserer. Hun siger selv, at det er bøvlet at forstå, men forklarer, at potentialet er enormt især i forhold til ioner, der er molekyler, der har så store ladninger, at man kan få dem til ikke at krystallisere, så man kan have dem på væskeform. De fordamper ikke, de eksploderer ikke og kan ikke brænde. Buckle up og hold tungen lige i munden, nu bliver det nørdet!*Kristine Niss er ph.d. og professor på forskningscenteret Glas og Tid på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Hun har modtaget Dansk Magisterforenings Forskningspris i 2018. eksperimentalfysikken? Hør Kristine Niss forklare mere om sin forskning her: https://www.youtube.com/watch?v=oAynTfIoI0*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Kristine NissRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

30 min

Kan vi omsætte vores tanker til matematik? – Thomas Bolander, forsker i kunstig intelligens, gør forsøget, når han bygger robotter

Du kan få hjælp af kunstige intelligenssystemer, men reel interaktion? Nej, ikke endnu. For mennesket er en kompliceret fætter, der ikke altid siger, hvad vi mener, og som tolker på den andens hensigt, mens vi lytter. Thomas Bolander forsker i, hvordan AI kan blive socialt intelligent, og det kræver, at vi får vores komplicerede kognitive adfærd oversat til en formel, vi kan fodre en computer med. For hvad er tænkning i sin allermest præcise form? Hvad vil det sige at have en plan? Hør også Thomas Bolander – der er professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet – forklare, hvordan tankerne fra Aristoteles ligger til grund for den ’automatiske planlægning’, som en robot skal kodes med for at kunne følge en opskrift på spaghetti bolognese, og om hvorfor børn er forskere fra fødslen af.*Thomas Bolander har modtaget H.C. Ørsteds sølvmedalje for sine fremragende formidlingsevner og optræder jævnligt i mediedækningen af kunstig intelligens. Vil du have en hurtig introduktion til emnet, så læs Bolanders bidrag til Moderne Idéer-serien, ’Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens?’ (Informations Forlag, 2019). *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Thomas BolanderRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

29 min

Kan politikere sagsøges for uvidenskabelig klimapolitik? Helle Porsdam, rettighedsforsker, om de kulturelle menneskerettigheder

Du har ret til at blive behandlet værdigt og leve uden tortur, slaveri og diskrimination. Men vidste du, at Danmark også har forpligtet sig til at give borgerne adgang til videnskab og kulturliv? Helle Porsdam forsker i kulturelle menneskerettigheder og har gravet sig dybt ned i, hvad retten til videnskab betyder i praksis. Denne ret bliver ofte overset, fordi retten til at stemme eller ikke at blive tortureret virker vigtigere end retten til videnskab. Men de kulturelle rettigheder er altafgørende, siger Porsdam – de befordrer den forskning og kreativitet, samfundet har brug for at tackle konsekvenserne af klimaforandringerne.Hør også Helle Porsdam, der er professor i historie og kulturelle rettigheder ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, forklare, hvorfor retten til videnskab for eksempel også betyder, at du har ret til, at politikere tager evidensbaserede beslutninger på dine vegne. Skal vi så hive vores politikere for Menneskerettighedsdomstolen, når de fører klimapolitik, der strider mod videnskabens anbefalinger? Lyt med, det er en samtale, der vedrører alle omkring kaffeautomaten!*Helle Porsdam er Ph.d, Dr.phil og professor i historie og kulturelle rettigheder på Københavns Universitets juridiske fakultet. Hun blev i 2017 udnævnt til Danmarks første ’UNESCO Chair’ og dermed en del af et internationalt vidensdelingsnetværk af universiteter, som samarbejder om at løse verdens mest presserende udfordringer. Porsdams seneste bog er Science as a Cultural Human Right (University of Pennsylvania Press, 2022).*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Helle PorsdamRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

26 min

Kuren mod mistrivsel? Meningsfulde fællesskaber – Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, om solidaritet

Enhver er ikke sin egen lykkes smed, tværtimod. Vores individualiserede, præstationsfikserede kultur har de seneste 20 år eroderet en af de vigtigste faktorer for mental trivsel: Oplevelsen af at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber. Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, arbejder på at vende den udvikling. For kun en befolkning i trivsel evner at løse de samfundsproblemer, vi står overfor.Hør også Vibeke Koushede – der er professor og institutleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet – fortælle om de tre grundlæggende ’modstandsressourcer’, der tilsammen kan holde dig (og dine børn) beskyttet mod de belastninger, tilværelsen byder på. *Vibeke Koushede leder forskningsindsatsen ’ABC for mental sundhed’, som er et større tværfagligt og tværsektionelt partnerskab, der sammen med en række andre forskere og kommuner og store organisationer arbejder på at fremme mental sundhed og trivsel. Dyk ned i projektet her: https://psy.ku.dk/abc/*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Vibeke KoushedeRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

27 min

Vi taber dyrt talent, når vi ikke forfremmer kvinder – Nina Smith, arbejdsmarkedsforsker – om det ulige arbejdsmarked

Det ér bare nemmere at tage en mand, sådan som vores arbejdsmarked fungerer i dag. Men samfundsøkonomien vil fungere bedre, når vi stopper med at diskriminere den ene halvdel af befolkningen. Det siger økonom Nina Smith, som bruger data fra de enestående danske registre i sin forskning i, hvorfor så få kvinder når til tops i erhvervslivet i Danmark.Hør også Nina Smith – der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand for regeringens Reformkommission – forklare, hvorfor økonomerne har lagt det neoklassiske, nyttemaksimerende menneske på hylden. For vi er ikke så rationelle, som vi engang troede, og forskerne skal have fat i bl.a. socialpsykologi og antropologi for at forstå, hvad der egentligt driver arbejdsstyrken og påvirker kønnenes karrieremuligheder. *Nina Smith været udpeget til i en lang række kommissioner og råd, bl.a. som formand for Dagpengekommissionen og medlem af Velfærdskommissionen, Socialkommissionen og Globaliseringsrådet. Derudover er hun tidligere vismand i De Økonomiske Råd og Formand for bestyrelsen af Det Frie Forskningsråd. Hun har også en omfattende bestyrelseskarriere, bl.a. for Carlsberg, NIRAS, PFA og Forenet Kredit. Er aktuelt bestyrelsesformand for VIVE. Medlem af Videnskabernes Selskab. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Nina SmithRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

30 min

Proteiner er livets maskindele – biolog og proteinkrystallograf Johan Olsen om proteiners struktur og betydning.

Forestil dig en rejse ind i cellernes biokemiske univers, hvor molekylære maskiner danser rundt på bakkede energilandskaber og danner grundstammen for det, vi undrende beundrer og kalder liv. På trods af en uddannelse som proteinkrystallograf, arbejder biolog og forsanger i Magtens korridorer Johan Olsen med at forstå en nyopdaget klasse af proteiner, der ikke kan krystalliseres.Hør Johan Olsen, der er postdoc på Biologisk Institut på Københavns Universitet, forklare, hvorfor nogle proteiner ikke er fint foldede i en tredimensionel struktur, men derimod opfører sig som kogt spaghetti i en jacuzzi. De ufoldede proteiner er centrale for store dele af de levende cellers kommunikationsnetværk, men vi forstår dem ikke endnu. Til gengæld er der store muligheder for at forstå og på sigt afhjælpe en række alvorlige sygdomme, hvis vi får tjek på de uordnedes modus operandi.*Johan Olsen er forsanger i Magtens Korridorer, forsker og formidler af videnskabelige emner, som man bl.a. har kunnet se i DR’s serie Store danske videnskabsmænd på DR. Johan Olsen er børnebogsforfatter og har skrevet Bogen om verden og Hvad er et æg? Han har også skrevet Kompasnålen, der bevægede sig, der er et bidrag til fejringen af 200-året for HC Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Post doc Johan OlsenRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

30 min

Dit mest intime hverdagsliv afslører den store historie – Karen Vallgårda, familiehistorieforsker, om at dokumentere samfundsudvikling fra ægtesengen

Hvordan former vores møde med det offentlige vores sprog og sågar følelser omkring noget så privat som en skilsmisse, afhængigt af den tid, vi lever i? Det ved historiker Karen Vallgårda, hvis aktuelle forskning er baseret på data fra menneskers møde med myndighederne – sagsfremstillinger fra Statsforvaltningen, politirapporter og breve – suppleret med debatindlæg, avisartikler og sågar romaner.Hør også Karen Vallgårda – der er lektor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet – forklare, hvordan historisk forskning kan være en måde at skabe fremtid på: Fordi vi genkender mønstre, opdager andre udfaldssrum og ikke mindst får bekræftet, at mennesket kán skabe forandringer i sine vilkår.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Lektor Karen VallgårdaRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

30 min

Gør accelerationssamfundet os syge i sindet? – Svend Brinkmann, forsker i almenpsykologi, om at erkende med kroppen

Bor du i en by? Så har du større risiko for at udvikle psykiske lidelser – og det skyldes ikke biokemi alene. Tempoet og omskifteligheden i det moderne liv i byen passer dårligt med, at homo sapiens er designet til at leve i cykliske udvekslinger med naturen og med hinanden, og dén sammenhæng undersøger psykolog Svend Brinkmann i lige nu. Forskningsprojektet følger hverdagslivet hos en gruppe mennesker med angst- eller ADHD-diagnoser for at berige den kvantitative data, der allerede er kendt fra statistikker, registre og spørgeskemaer, med nuancer og dybde fra interviews og billeddagbøger. Hør Svend Brinkmann – der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet – forklare, hvorfor kroppen og det miljø, vi udsætter den for, er så afgørende for, hvordan vi oplever verden og os selv i den. *Svend Brinkmann forsker i psykologiens filosofi, moralpsykologi, etik og kulturkritik. Han har skrevet eller redigeret mere end 30 akademiske og populærvidenskabelige bøger, senest ’Tænk – til forsvar for et tankefuldt liv’ (Gyldendal, 2022). Han er vært på det populære P1-program 'Brinkmanns Briks’ og har modtaget en række priser for sin formidling, bl.a. DR’s Rosenkjærpris. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Svend BrinkmannRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

34 min

Hvad er ’retfærdighed’ i en klimakatastrofe? – Kristian Cedervall Lauta, katastroferetsforsker, om hvordan juraen afslører vores menneske- og natursyn

Hvem bliver ofre og hvem bliver ansvarlige, når flere og flere orkaner, oversvømmelser, pandemier, skybrud og skovbrande rammer os? Det defineres – og redefineres – i de tusindvis af sagsanlæg, der følger efter en katastrofe. Disse markante ændringer i retspraksis kortlægger katastroferetsforsker Kristian Cedervall Lauta, når han dykker ned i de retssager, der følger efter kriser og katastrofer. For et sagsanlæg fra en peruviansk bonde, der har mistet sit job som turistguide, fordi en gletsjer er afsmeltet, handler ikke bare om bonden Saúl, men om os allesammen. For hvem kan vi holde ansvarlig for skader på naturen? Hør også Kristian Cedervall Lauta – der er professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og prorektor for uddannelse samme sted – forklare, hvorfor han mener, vi står i en ny slags oplysningstid, hvor vi skal gentænke grundlæggende begreber som retfærdighed og ansvar for at kunne sameksistere i en tiltagende ustabil verden. *Kristian Cedervall Lauta er formand for det interinstitutionelle forskningscenter COPE, Copenhagen Center for Disaster Research, og udgør en del af ledelsen af Københavns Universitets Center for Bæredygtighedsforskning. Han har skrevet ’Disaster Law’ (Routledge, 2014) og ’Katastrofer – og hvad de kan lære os om os selv’ (People’s, 2021). *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Kristian Cedervall LautaRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

27 min

Unge mistrives på nye måder, men vi skal ikke tale dem ned – Noemi Katznelson, ungdomsforsker, om at holde fast i nuancerne

Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun undersøger, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og drevet af idéen om at skabe det bedst mulige ungdomsliv i i klasselokalerne, i idrætsklubberne og i hjemmene. Hør også Noemi Katznelson – der er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet og leder af Center for Ungdomsforskning – forklare, hvordan ’ungdom’ som kategori opstod (det har ikke noget med biologi at gøre), og hvorfor netop den gruppe er oplagt at se på, hvis man vil studere samfundsforandringer. * Noemi Katznelson er forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor uddannelses- og marginaliseringsområdet og varetager en række forskellige tillidshverv bl.a. som medlem af Mary Fondens ekspertpanel for indsatsområdet Ensomhed. Hun er medforfatter på ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet’ (Aalborg Universitetsforlag, 2022), som udkommer som en del af forskningsprojektet 'Ny udsathed’.Noemi har fået Mads Rasmussens Mindepris for sin indsats for at skabe fokus på og forståelse for erhvervsuddannelsernes værdi for samfundet og er modtager af ridderkorset for sit mangeårige dagsordensættende bidrag til ungdomsforskningen. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Noemi KatznelsonRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

30 min

Casino-kneb holder dig fast på sociale medier, ikke fri vilje – Vincent F. Hendricks, informationsforsker, om at blive ’collateral damage’ i opmærksomhedsøkonomien

Tager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed en kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosof Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste 20 år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene penge på det – og hvor det egentlig efterlader vores frie vilje og dermed demokratiet?Hør også Vincent F. Hendricks – der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet og stifter og leder af ’Center for Information og Boblestudier’ på Institut for Kommunikation samme sted – udlægge ’princippet om varierende belønninger’, som virker lige effektivt på laboratorierotter, casinogæster og Instagram-brugere. Dit scroll bliver aldrig det samme igen. *Vincent F. Hendricks er forfatter til en lang række bøger, senest ’Sandhedsministeriet – techplatformenes indflydelse på tidens fakta, følelser og fortællinger’ (Informations forlag, 2021), og modtager af flere priser for sit arbejde, herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris og DRs formidlingspris, Rosenkjærprisen. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Vincent F. HendricksRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

32 min

Historien er også det, du ikke må se – Mathias Danbolt, kunsthistoriker, om sin forskning i forholdet mellem magt og kunst

Ser du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passet ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt sammen, og dem, der bestemte, har aktivt besluttet, hvordan historien skulle tage sig ud til deres fordel.Hør Mathias Danbolt – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturstudier på Københavns Universitet – fortælle om sin aktuelle forskning i dansk-norsk kolonihistorie og hvordan det at forstå dynamikkerne mellem magt og kunst klæder os bedre på til at debattere globalisering og kulturmøder.*Mathias Danbolt står lige nu spidsen for tre større forskningsprojekter, der fra hver sin vinkel undersøger nordisk kolonialismehistorie. Han er medlem af Det Unge Akademi, som er en uafhængig platform for unge, talentfulde forskere under Videnskabernes Selskab.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Mathias DanboltRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dkVidenskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

28 min

Psykisk sygdom kan forudsiges i bedre tid – Merete Nordentoft, psykiater, om hvordan registerbaseret forskning har revolutioneret psykiatrien

Kan vi undgå psykisk sygdom? Nej, men vi kan opdage den tidligere, behandle mere intensivt og dermed sikre et væsentligt bedre liv for de af os, der bliver ramt. Psykiater Merete Nordentoft forsker i, hvorfor vi får psykiske sygdomme, og hendes gruppe gennemtrawler blandt andet landsregistre over sygdomme, livsforløb og dødsårsager for at finde svarene på, hvem der er i størst risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvornår det sker, og hvordan vi kan bedst kan forebygge de alvorligste konsekvenser.Hør også Merete Nordentoft – der er professor i psykiatri ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor psykiske sygdomme er folkesygdomme, som vi skal holde op med at skamme os over, for det går ud over, hvor højt samfundet prioriterer behandlingen.*Merete Nordentoft er desuden overlæge ved Psykiatrisk Center København. Hun etablerede landets første behandlingstilbud til unge med psykoser, OPUS, og var med til at åbne Center for Selvmordsforebyggelse og er en af initiativtagerne til iPSYCH – en tværfaglig forskergruppe, som siden 2012 har modtaget mere end 240 mio. kr. fra Lundbeck Fonden til forskning i årsagerne til psykisk sygdom. Siden starten har gruppen publiceret over 200 videnskabelige artikler. Merete Nordentoft har modtaget en lang række priser og udmærkelser for sin forskning og er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab. *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Merete NordentoftRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

28 min

Slug din læge og få behandling indefra – Anja Boisen, nanoteknologi-forsker, om at gøre science fiction til virkelighed

Forestil dig, at du kunne sluge en slags pille, der på sin vej gennem din krop både kunne tage prøver, analysere dem og derefter diagnosticere og behandle dig. Fysiker Anja Boisen står i spidsen for et forskningscenter, der arbejder på at gøre den spektakulære vision til virkelighed ved hjælp af nanoteknologi. Men selv den mindste lille, slugbare ’læge’ skal tilføres energi for at gøre sit arbejde ned gennem dit tarmsystem, og hvor skal dén lige komme fra? Hør også Anja Boisen – der er professor på Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet – forklare, hvordan nanoteknologi kan bruges til fx at skabe kemiske forbindelser, der før var umulige, og hvordan 2-årige tænker som forskere, når de sorterer legetøj eller sko. *IDUN er det korte navn for ’Center for Intelligent Drug Delivery and Sensing Using Microcontainers and Nanomechanics’, som er det grundforskningscenter, som Anja Boisen leder. Her arbejder de på at udvikle beholdere på få mikrometer til oral medicinering, altså bittesmå værktøjskasser med indvendige rum til medicin, som patienten sluger. Se hvordan her: https://youtu.be/aagyg1AGaFcAnja Boisen er medlem af Videnskabernes Selskab og modtager af en række priser for sin forskning, blandt andet Villum Kann Rasmussen-prisen og EliteForsk-prisen.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Anja BoisenRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

28 min

En pandemi fortæller os, hvordan vi kan overleve den næste – Lone Simonsen, epidemi-forsker, om mønstergenkendelse

Enhver pandemi efterlader sin egen signatur på den befolkning, den hærger igennem, og når vi finder dét fingeraftryk, står vi meget stærkere i mødet med den næste. Epidemiolog Lone Simonsen leder efter mønstre overalt, blandt andet i sundhedsregistre, der går op til 300 år tilbage i tiden, for at finde ud af, hvornår en pandemi blev ’født’, hvordan vi reagerede på den og hvad skal forberede os på, næste gang den dukker op. Hør også Lone Simonsen – der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet og leder af det tværfaglige forskningscenter PandemiX – forklare, hvordan en gammel, japansk model for sprogudvikling blev nøglen til at opdage COVID-19’s superspreder-egenskaber. En indsigt, der lukkede arbejdspladser, skoler, koncertsale og alles hverdag ned, men også bremsede pandemien. *PandemiX, der formelt hedder ’Center for Interdisciplinary Study of Pandemic Signatures’, har i 2022 fået status af grundforskningscenter efter en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Læs mere om Lone Simonsens arbejde i hendes bog ’Hvordan forudsiger vi fremtidens pandemier?’ (Informations Forlag, 2022). *Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Lone SimonsenRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

30 min

Vores fremtid ligger gemt i fortidens skeletter – Eske Willerslev, DNA-forsker, om de svar vi kan finde en kindtand

Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring.Hør også Eske Willerslev – der i dag er professor ved universiteterne Cambridge og København – forklare, hvorfor han elsker at være i pionérfasen, selvom det betyder, at han går i verdenspressen med konklusioner, der senere viser sig at være forkerte, og om hans vision for det ultimative genom-datasæt.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardGæst: Professor Eske Willerslev Redaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkFå aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/Se masser af nørderi til alle aldre på https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

31 min

Støvkorn afslører liv på andre planeter – Anja C. Andersen, astrofysiker, om sin jagt på alle grundstoffers oprindelse

Er der liv på andre planeter? Og kan vi overhovedet genkende liv, når vi opdager det? Astrofysiker Anja C. Andersen er blevet international ekspert i rumstøv i jagten på de svar, og bedriver det, hun selv kalder ’slægtsforskning på den helt høje klinge’, når hun leder efter menneskets fortid – og fremtid – i de støvkorn, som hvirvler rundt i universet. Og hvorfor er det Mars, vi skal interessere os allermest for lige nu? Hør også Anja C. Andersen – der er professor i ’offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknik’– forklare forskellen på fortidens videnskabsmænd og nutidens forskere, hvorfor forskere elsker at tage fejl, hvordan ’ny viden’ ikke er det samme som ’rigtig viden’, og hvorfor hun tager på konferencer med folk, der laver maling.*Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey DamgaardRedaktør for Videnskabsår22: Mette HolbækProducer: Benjamin D’Souza for PodimoTilrettelægger: Pernille Ehlers-HansenEn nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dkFå aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/Se masser af nørderi til alle aldre på https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info. VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  Værter: Anja C. Andersen og Mette HolbækRedaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science CommunicationPodcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob RanumGrafisk design: Oliver Høeg-JensenRedaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

30 min

Opdagelser fra danske forskere med Anja C. Andersen

Episodes

Mennesket er en planetdannende kraft – Minik Rosing, geolog, om opgaven med at holde Jorden beboelig for vores egen skyld

Derfor er argumenter stærkere end mavefornemmelser – Jesper Ryberg, strafferetsetiker, om at lade algoritmer bestemme i retssystemet

Hvordan forandrer liv sig, når klimaet skifter? – Katherine Richardson, forsker i Jordens kredsløb, om at studere de mindste livsformer for at forstå det store billede

Hvad sker der i væsker, når de bliver seje? – Kristine Niss, eksperimentalfysiker, om forskellen på en halvhård karamel og størknende lava

Kan vi omsætte vores tanker til matematik? – Thomas Bolander, forsker i kunstig intelligens, gør forsøget, når han bygger robotter

Kan politikere sagsøges for uvidenskabelig klimapolitik? Helle Porsdam, rettighedsforsker, om de kulturelle menneskerettigheder

Kuren mod mistrivsel? Meningsfulde fællesskaber – Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, om solidaritet

Vi taber dyrt talent, når vi ikke forfremmer kvinder – Nina Smith, arbejdsmarkedsforsker – om det ulige arbejdsmarked

Proteiner er livets maskindele – biolog og proteinkrystallograf Johan Olsen om proteiners struktur og betydning.

Dit mest intime hverdagsliv afslører den store historie – Karen Vallgårda, familiehistorieforsker, om at dokumentere samfundsudvikling fra ægtesengen

Gør accelerationssamfundet os syge i sindet? – Svend Brinkmann, forsker i almenpsykologi, om at erkende med kroppen

Hvad er ’retfærdighed’ i en klimakatastrofe? – Kristian Cedervall Lauta, katastroferetsforsker, om hvordan juraen afslører vores menneske- og natursyn

Unge mistrives på nye måder, men vi skal ikke tale dem ned – Noemi Katznelson, ungdomsforsker, om at holde fast i nuancerne

Casino-kneb holder dig fast på sociale medier, ikke fri vilje – Vincent F. Hendricks, informationsforsker, om at blive ’collateral damage’ i opmærksomhedsøkonomien

Historien er også det, du ikke må se – Mathias Danbolt, kunsthistoriker, om sin forskning i forholdet mellem magt og kunst

Psykisk sygdom kan forudsiges i bedre tid – Merete Nordentoft, psykiater, om hvordan registerbaseret forskning har revolutioneret psykiatrien

Slug din læge og få behandling indefra – Anja Boisen, nanoteknologi-forsker, om at gøre science fiction til virkelighed

En pandemi fortæller os, hvordan vi kan overleve den næste – Lone Simonsen, epidemi-forsker, om mønstergenkendelse

Vores fremtid ligger gemt i fortidens skeletter – Eske Willerslev, DNA-forsker, om de svar vi kan finde en kindtand

Støvkorn afslører liv på andre planeter – Anja C. Andersen, astrofysiker, om sin jagt på alle grundstoffers oprindelse

Supertrends

Hva så?! forklarer alt

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

Videnskabeligt Udfordret

Videnskab.dk Podcast

RumSnak

Ingen dumme spørgsmål

Forskerne fortæller

Podventory insights

Episodes

Mennesket er en planetdannende kraft – Minik Rosing, geolog, om opgaven med at holde Jorden beboelig for vores egen skyld

Derfor er argumenter stærkere end mavefornemmelser – Jesper Ryberg, strafferetsetiker, om at lade algoritmer bestemme i retssystemet

Hvordan forandrer liv sig, når klimaet skifter? – Katherine Richardson, forsker i Jordens kredsløb, om at studere de mindste livsformer for at forstå det store billede

Hvad sker der i væsker, når de bliver seje? – Kristine Niss, eksperimentalfysiker, om forskellen på en halvhård karamel og størknende lava

Kan vi omsætte vores tanker til matematik? – Thomas Bolander, forsker i kunstig intelligens, gør forsøget, når han bygger robotter

Kan politikere sagsøges for uvidenskabelig klimapolitik? Helle Porsdam, rettighedsforsker, om de kulturelle menneskerettigheder

Kuren mod mistrivsel? Meningsfulde fællesskaber – Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, om solidaritet

Vi taber dyrt talent, når vi ikke forfremmer kvinder – Nina Smith, arbejdsmarkedsforsker – om det ulige arbejdsmarked

Proteiner er livets maskindele – biolog og proteinkrystallograf Johan Olsen om proteiners struktur og betydning.

Dit mest intime hverdagsliv afslører den store historie – Karen Vallgårda, familiehistorieforsker, om at dokumentere samfundsudvikling fra ægtesengen

Gør accelerationssamfundet os syge i sindet? – Svend Brinkmann, forsker i almenpsykologi, om at erkende med kroppen

Hvad er ’retfærdighed’ i en klimakatastrofe? – Kristian Cedervall Lauta, katastroferetsforsker, om hvordan juraen afslører vores menneske- og natursyn

Unge mistrives på nye måder, men vi skal ikke tale dem ned – Noemi Katznelson, ungdomsforsker, om at holde fast i nuancerne

Casino-kneb holder dig fast på sociale medier, ikke fri vilje – Vincent F. Hendricks, informationsforsker, om at blive ’collateral damage’ i opmærksomhedsøkonomien

Historien er også det, du ikke må se – Mathias Danbolt, kunsthistoriker, om sin forskning i forholdet mellem magt og kunst

Psykisk sygdom kan forudsiges i bedre tid – Merete Nordentoft, psykiater, om hvordan registerbaseret forskning har revolutioneret psykiatrien

Slug din læge og få behandling indefra – Anja Boisen, nanoteknologi-forsker, om at gøre science fiction til virkelighed

En pandemi fortæller os, hvordan vi kan overleve den næste – Lone Simonsen, epidemi-forsker, om mønstergenkendelse

Vores fremtid ligger gemt i fortidens skeletter – Eske Willerslev, DNA-forsker, om de svar vi kan finde en kindtand

Støvkorn afslører liv på andre planeter – Anja C. Andersen, astrofysiker, om sin jagt på alle grundstoffers oprindelse

Similar podcasts

Supertrends

Hva så?! forklarer alt

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

Videnskabeligt Udfordret

Videnskab.dk Podcast

RumSnak

Ingen dumme spørgsmål

Forskerne fortæller

Podventory insights