

Denne episode indeholder tanker og beskrivelser af spiseforsyrrelser, hvis du selv går med tanker om spiseforstyrrelser, så tal med nogen, gå til din egen læge eller kontakt Somenta (Foreningen for spiseforstyrrelser og selvskade) på spiseforstyrrelse.dk eller ring til dem på 70 10 18 18 - gratis og helt anonymt. Da sundt blev usundt Udadtil var jeg "hende den sunde". Tynd, tonet, disciplineret – hende, folk spurgte til råds. Indeni var jeg fyldt med angst, svimmelhedsanfald og regler om alt fra antal mandler til antal skridt. I denne helt personlige special af Sund Fornuft fortæller jeg, Sophie Birch, åbent om de syv år, jeg levede med ortoreksi – den såkaldte fjerde spiseforstyrrelse, hvor jagten på sundhed bliver det, der gør dig syg. Det er en ærlig fortælling om, hvordan det startede, hvor galt det gik, og vejen tilbage. Og det er en påmindelse om, at du ikke skal stå alene med det. Sophie kommer bl.a. ind på: 🔍 Hvad ortoreksi egentlig er – den "fjerde spiseforstyrrelse", og hvorfor den er så svær at få øje på i et samfund, der hylder kontrol og optimering ⚖️ Interesse vs. forstyrrelse – hvornår sunde vaner tipper over i tvang, angst og stadig snævrere regler 🧩 Hvem er i risiko – perfektionisme, kontrolbehov, sort-hvid tænkning, og overlap med OCD, ADHD, angst og autisme 🌱 Hvordan det startede – ønsket om at tabe sig før konfirmationen, proteinkure, influencere og under 1000 kalorier om dagen som 15-årig 🩺 At søge hjælp og blive misforstået – mødet med systemet, fejlplaceringer og hvorfor familien til sidst gik privat 🏃♀️ Træningsafhængighed og en presset krop – skavanker, svimmelhed, besvimelser, IBS og tabt menstruation 💪 Vejen til recovery – madplan ud fra safe foods, peanut butter i teskefulde, samtaler flere gange om ugen og en manifestation af drømmelivet, der vendte det hele 🎓 Fra patient til fagperson – ernæring og sundhed-uddannelsen, kritisk blik på sundhedsformidling, og hvorfor podcasten overhovedet blev til 🧠 Brikkerne der faldt på plads – OCD- og ADHD-diagnoserne, der forklarede forsøget på at styre et kaotisk indre liv Har du brug for hjælp? Du er ikke alene. Tal med en, du stoler på – eller kontakt Somenta (tidligere Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade) på 70 10 18 18, via deres chat eller brevkasse. Har du det rigtig skidt, så gå til din egen læge. Recovery er det hele værd. Følg Sund Fornuft på Instagram og bliv deinflueret endnu mere og vær klar, når der kommer nye afsnit! Vært: Sophie Birch Producer, post-produktion og SoMe-video: Kasper Møller Redaktør: Sidsel Kaae Nørgaard Litteraturliste Bratman, S. (1997). Health food junkie. Yoga Journal, 42-50. Barnes, M., & Caltabiano, M. (2017). The interrelationship between orthorexia nervosa, perfectionism, body image and attachment style. *Eating and Weight Disorders - Studies on Anorexia, Bulimia and Obesity, 22*(1), 177-184. https://doi.org/10.1007/s40519-016-0285-5 Blackburn, M. R., & Hogg, R. C. (2024). #ForYou? The impact of pro-ana TikTok content on body image dissatisfaction and internalisation of societal beauty standards. PLOS ONE, 19(8), e0307597. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0307597 Bonfanti, R. C., Melchiori, F., Teti, A., Albano, G., Raffard, S., Rodgers, R., & Lo Coco, G. (2025). The association between social comparison in social media, body image concerns and eating disorder symptoms: A systematic review and meta-analysis. Body Image, 52, 101841. Cena, H., Barthels, F., Cuzzolaro, M., Bratman, S., Brytek-Matera, A., Dunn, T., Varga, M., Missbach, B., & Donini, L. M. (2019). Definition and diagnostic criteria for orthorexia nervosa: A narrative review of the literature. Eating and Weight Disorders: EWD, 24(2), 209–246. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. (2019). Når sundt bliver usundt. Hentet fra:https://spiseforstyrrelse.dk/viden/projekter-undersoegelser/naar-sundt-bliver-usundt Der er anvendt klip fra følgende kilder: https://www.tiktok.com/@maiahenryfit https://www.tiktok.com/@kailawenn https://www.tiktok.com/@natalyatoryanski https://www.youtube.com/watch?v=-j5gFGKnVtg Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Julie Bowall

Det Nationale Sorgcenter

Podimo Studios

Podimo Studios

Somenta

Anders Sørensen

Birgitte Sølvstein

Mindcamp
Sophie deler sin rejse med ortoreksi og vejen til recovery.
I denne episode dykker Sophie Birch ned i sin personlige historie med ortoreksi, en spiseforstyrrelse der fokuserer på ekstrem sundhed og kontrol. Hun beskriver, hvordan jagten på det sunde liv førte til angst og fysiske problemer, og hvad der skete på hendes rejse mod recovery. Gennem ærlige beretninger om sine udfordringer og erkendelser belyser Sophie, hvorfor det er vigtigt at tale om spiseforstyrrelser og søge hjælp. Hun udforsker, hvad der adskiller sunde vaner fra tvangshandlinger og de faktorer, der kan øge risikoen for ortoreksi.